Vendée Globe fastholder startdato – se video

Related Articles: Armel Le Cléac'h vinder Vendée Globe 2016-17, Armel Le Cléac’h & Alex Thomson halvvejs, se video fra HUGO BOSS

Vendée Globe hører til i den absolutte superliga af sejlsportsbegivenheder. Ved start og mål flokkes millioner (ja, faktisk) tilskuere og fans i Les Sables d’Olonne. At sejle jorden rundt alene, nonstop, i en 60 fods IMOCA er den ultimative udfordring for en sejler – sværere bliver det ikke.

2020 er Vendée Globe-år
Sejladsen arrangeres kun hvert fjerde år, og 2020 er Vendée Globe-år. Men som alle andre sejlsportsbegivenheder verden over, er også Vendée Globe Corona-ramt. Startdatoen 8. november er dog så langt fremme, at man ikke har valgt at aflyse. Tværtimod fortæller arrangørerne nu i en pressemeddelelse, at man fastholder målsætningen om at gennemføre racet, med start som planlagt.

vendee globe 2020 sailing event france depart aerien alea

Svært for tilskuere
Selve sejladsen er den mest ultimative karantæne man kan forestille sig, så det er ikke racet i sig selv, der er truet. Det er mulighederne for fans og publikum at følge racet live, som er stærkt begrænset. Og eftersom netop Vendée Globe tiltrækker flere tilskuere ved start end noget andet race, er det noget man tager alvorligt.

Arktisk race som forberedelse
”Vi studerer mulighederne nøje, for at finde modeller hvor vi kan beholde noget af den unikke atmosfære vi er vant til i Vendée Globe”, står der i pressemeddelelsen.
IMOCA-klassen plejer at have en serie sejladser som led i foreberedelserne til den store tur, og de er i sagens natur aflyst. I stedet planlægger man nu et arktisk race (rundt om Island og Azorerne), med start fra Les Sables d’Olonne 4. juli. Regler og bestemmelser for en sikker sejlads, også med hensyn til Corona, er i gang med at blive udarbejdet i samarbejde med franske myndigheder og de relevante sejlsportsorganisationer.

Se teaser-video her:



Seneste nyheder

★ Den lille ø med den velbesøgte havn

★ Det er en SEJLbåd

★ Holder Hanse hele vejen?





★ Tursejlads

★ Den lille ø med den velbesøgte havn

★ Interview & Portræt

★ Kom tæt på Dansk Sejlunions nye sportschef Peter Hansen

★ Tursejlads

★ Det er en SEJLbåd

★ Test af sejlbåde

★ Holder Hanse hele vejen?

★ Test af motorbåd

★ Test: Yamarin 59 BR - moderne og stilfuld bowrider

★ Artikel

★ Søkort på computeren - kom i gang på 9 minutter

★ Artikel

★ Dansk innovation løfter luksusbåde til nyt niveau

★ Interview & Portræt

★ Line Markert ser tilbage på otte år som formand for Dansk...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen