Diskussionen om sikkerhed har formentlig aldrig været mere aktuel end lige nu. I hvert fald ikke i vores levetid. Vi skal selvfølgelig tage risiko alvorligt, men samtidigt er det også blevet tydeligt, at der er noget der hedder for meget sikkerhed. Et meget højt sikkerhedsniveau kommer nemlig med en meget høj pris, og på et eller andet tidspunkt er der ikke længere et rimeligt ”return of investment”. Det gælder ikke kun på det økonomiske område. Der er også store menneskelige omkostninger, på mange forskellige niveauer. Så hvor ligger det rette niveau? Præcis hvor det punkt ligger, er vi i sagens natur ikke enige om.
Kan man gå for langt?
Den debat kender vi særlig godt, os der bevæger os på vandet. Vi er vant til at sætte sikkerheden højt, og sikkerhedsniveauet er blevet højere år for år. Men måske findes der også et tidspunkt for os sejlere, hvor kampen for sikkerhed går for langt, og får urimelige omkostninger på andre områder?
Nulrisiko?
Den diskussion lagde vi faktisk op til her på redaktionen allerede i 2014, med nedenstående artikel. Titlen er ”Sikkerhed – et ubegrænset gode?”.
I artiklen deler magasinets journalist Øyvind Bordal personlige oplevelser og tanker, og stiller spørgsmål ved forestillingen om at det er muligt at leve uden risiko. Til lands, så vel som til vands.
Artiklen er åben for alle vores abonnenter, og kan hentes ved at klikke på billedet her for neden.
Her en godbid:
"At det kan gå galt er et præmis. Det er et vilkår. Det er ikke noget, vi kan fjerne. Og det er vi rigtig dårlige til at anerkende. Naturen er ikke en socialdemokrat, den tager ikke hensyn til hverken de svageste eller de uheldigste blandt os. Uanset hvor mange redningsveste, nødpejlesendere, brandslukningsapparater, sikkerhedsseler, certificerede redningsflåder og elektroniske MOB-funktioner vi fylder i vores både – uanset hvor mange regler for CEmærkning, alkoholindtag og certifikater vi indfører – uanset hvad vi selv eller Søfartsstyrelsen finder på, så vil det gå galt for nogen."
God fornøjelse!
