Søsætning: FLID og DS med fælles udmelding

Myndighederne har med virkning fra den 18. marts indført et midlertidigt forbud mod at afholde eller deltage i arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor flere end 10 personer er samlet. Forbuddet gælder foreløbigt frem til den 31. marts 2020.

Mange bådejere og havne henvender sig i øjeblikket og er interesserede i at vide, hvordan de skal forholde sig i forhold til bådklargøring og søsætning. Enhver skal undgå smittespredning. Derfor er det vigtigt, at vi alle udviser sund fornuft, passer på hinanden og følger Sundhedsstyrelsens generelle anvisninger.

Når bådklargøring og søsætning gennemføres, opfordres alle til at følge nedenstående råd for at begrænse smitten mest muligt:

  • Udvis respekt og hold god afstand til hinanden – min. 2 meter.
  • Udvis særlig forsigtighed overfor havnens personale og/eller dem der står for selve bådhåndteringen.

Bliv udendørs
Undgå at være flere sammen og at forsamles i grupper på mere end 10 personer. Følg Sundhedsstyrelsens anvisninger til god håndhygiejne – vask hænder, sprit ofte hænder af og nys/host i ærmet.

Vær opmærksom på, at havnekontorerne på Kommunale Havne kan være lukkede og at søsætning, der varetages af kommunalt havnepersonale måske ikke gennemføres pt.

Nogle foreningsdrevne havne har efter anvisning fra deres kommune udskudt søsætning til efter den 30. marts. Andre havne, der bruger private kranfirmaer – gennemfører bådisætning med skærpede sikkerhedsforanstaltninger.

Orienter dig på havnens hjemmeside om situationen.







★ Artikel

★ 400 sømil i en solcelledrevet serieproduceret båd

★ Test af sejlbåde

★ Spændende balance mellem sejlglæde, fart og komfort

★ Interview & Portræt

★ H.C. Hansen: Vigtig stemme i dansk sejlsport

★ Artikel

★ To danske favoritter blandt årets bedste både i Europa

★ Artikel

★ Københavns Kommune gør det mere bøvlet for sejlerne

★ Test af motorbåd

★ Northman 1300 trawler: Flydende komfort til cruising i lavt...

★ Interview & Portræt

★ Jonas Warrer om OL-format: ’God måde at gøre det på - hvis vi...

★ Test af sejlbåde

★ Bavaria 31: Vellykket og funktionel cruiser

★ Test af motorbåd

★ Elegante ulve i fåreklæder





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen