offcanvas logo

Hvilken båd bliver olympisk offshore mixed doublehand-klasse? Her er de tolv kandidater

Dehler 30 OD – et stærkt kort i kampen om at blive olympisk udstyr i 2024.

Related Articles: BREAKING: L30 valgt som VM Offshore båd, Kieler Woche - sådan gik det offshore og OL klasserne

Den nye olympiske klasse – offshore mixed doublehand – skal debutere under OL i Paris (for sejlsport Marseilles) i 2024. Netop den type sejlads er franskmændenes specialitet, så de ser helt klart for sig en fransk guldmedalje ved den lejlighed.

Tolv henvendelser
Men hvilken båd skal der sejles i? Det er stadig ikke klart. Og faktum er, at det ikke skal afgøres før kort inden selve OL skal sejles. Men World Sailing har nu bedt interesserede producenter om at fremsende information om de både, de gerne vil præsentere som kandidater. Det har medført tolv henvendelser. I en pressemeddelelse skriver World Sailing, at informationen handler om produktionskapacitet, handicapcertifikater, egnethed til doublehand-sejlads, sejleres vurderinger og eksisterende flådestørrelser.

Her er de både, som gerne vil være med:

Dehler 30 OD
Django 8s
FarEast 28 R
Figaro 3
J88
J99
J105
JPK1030
L30
Sun Fast 3300
TEN2
Vector6.5

Hvem er de stærkeste kort?
Som man kan se, er J-boats stærkt repræsenteret, med hele tre modeller. Men de er nok ikke feltets mest aktuelle kort. Et hurtigt blik ned ad listen viser umiddelbart tre-fire kandidater, som står stærkt: Dehler 30 OD, L30, SunFast 3300 og måske (selv om den er dyr) franske Figaro 3.

Kvalifikationskriterier
Kriterierne for egnet udstyr til den olympiske offshore-begivenhed offentliggøres senest den 31. december 2020. Udstyret (det vil sige båden) vælges først endeligt den 31. december 2023. Det er godt og vel et halvt år inden OL, hvilket betyder at træning og kvalifikation vil foregå uden at nogen ved hvilken bådtype der skal sejles i under OL. I stedet kommer der en liste over godkendte bådtyper til olympisk  kvalifikation senest den 31. december 2020.







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre

★ Tursejlads

★ Den lille ø med den velbesøgte havn





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen