I en pressemeddelelse fra Kjøbenhavns Amatør-sejlklub (KAS, red.) stiller de tre yderst interessante spørgsmål. Synes I det kan være lidt uoverskueligt at begynde at sejle med børnene? Og har du en drøm om at tage på sejlerferie med alle ungerne til sommer? Og mangler du at øve dig lidt inden? Hvis svaret er ja, så har klubben hjælpen klar, og det starter lige om lidt.
BØRN & BÅD er et helt nyt initiativ for jer der allerede sejler og gerne vil begynde at sejle med børnene. Vi sætter rammerne, stiller både til rådighed og du møder blot med din familie og sejler med.
Hver gang vil have et nyt fokusområde og sejladsen vil altid være i børnehøjde. Det bliver en gang om ugen, så børnene (og I) bliver trygge ved ved vandet og ved sejladsen. Vi vil starte med hygge på havnen, sejlads og slutte hver gang af med mad så I bare kan tage hjem og gå på hovedet i seng.
BØRN & BÅD er til dig, som lige har lært at sejle selv og synes det kan være en udfordring at have børnene med ud. Du kan også være en ivrig sejler og rutineret skipper, som gerne vil vænne din familie til at blive trygge i sejladsen. Eller du kan også være bedsteforældre som gerne vil have en aktivitet sammen med dine børnebørn.
Det praktiske:
Pris: 1.000 kr. for en hel sæson (for hele familien) og alle er velkomne. Dog retter Børn og Båd sig primært mod børn i alderen 3 til 12 år og de skal være ifølge en voksen. Vi sejler hver torsdag fra kl 16:30 til 19:00 og der vil altid være dygtige undervisere på sejladserne. Dagen før vil I modtage et program for dagen som tager udgangspunkt i vejret.
Alle gange vil være bygget ens op:
16:30-16:45: hurtig briefing
16:45 - 18:00: Sejladstræing
18:15-19:00: Mad i Jomsborg
Har du spørgsmål kan du skrive til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Dette super gode tilbud er for medlemmerne i K.A.S. Er du ikke det, men ønsker at deltage i Børn & BÅd, kan du melde dig ind via linket her.