Spindrift 2: Nok et angreb på Jules Vernes-trofæet

Related Articles: Idec Sport smadrer 10 år gammel rekord, Spindrift 2 'smider håndklædet', Spindrift 2 forventes i mål i dag, Uret tikker for Spindrift 2

Kl. 21 tirsdag aften regner mandskabet på 12 med at passere startlinjen ud for fyret Créac’h ved Ushant, som ligger vest for Bretagne-kysten.
Holdet kan forvente rolige forhold til at begynde med, og ingen store bølger – hvilket ikke er en selvfølge i Biscaya på den her årstid. Derefter blæser det en del op.

12 døgn til Kap det Gode Håb
Vejrvinduet er selvfølgelig nøje studeret og kalkuleret, og prognosen er at Spindrift 2 vil nå ekvator på lidt over fem døgn (!). Forholdene i Sydatlanten virker også positive. Routing lige nu tilsiger at det skulle være muligt at passere Cape Town i Sydafrika efter 12 døgn.

Nye ror
Spindrift 2 har fået nye ror, og båden er lettere. Hovedskroget flyver tidligere, og rorene skulle gerne gøre det muligt at justere trykket i båden mere præcist. Spindrift 2 er på 130 fod, og er ikke fuldt foilende, som de mindre Ultime-trimaranerne på 105 fod.
Skipper Yann Guichard fortæller at kernemandskabet har taget turen før og kender båden. ”Vi får en rolig start, men regner med at accelerere kraftigt, så snart vi passerer Finisterre (Spaniens nordvestlige hjørne)”, siger han.

Fjerde forsøg
Turen er på 21.600 sømil. Der er tre ”rundingsbøjer” at passere syd om: Kap det Gode Håb (Sydafrika), Kap Leeuwin (Australien) og endelig Kap Horn (Sydamerika).
Dette er holdets fjerde forsøg på at slå rekorden, som pt. er på 40 døgn, 23 timer, 30 minutter og 30 sekunder. Rekorden blev sat af IDEC Sport i 2017, som holdt en gennemsnitshastighed på utrolige 22,84 knob. Spindrift forsøgte også i 2016, uden at kunne slå den daværende rekord. I 2017 knækkede de masten allerede på vej til start. Sidste år måtte de afbryde efter rorskade.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen