DIF og Team Danmark går sammen om ’Årets Sportsnavn’

Related Articles: Anne-Marie Rindom nomineret til World Sailor of the Year 2019, YEES - Anne-Marie Rindom kåret som verdens bedste

Når prisen som ’Årets Sportsnavn’ uddeles ved den store sportsgalla ’Sport 2019’ den 4. januar 2020, får prisen endnu mere tyngde end hidtil. Prisen byder nemlig på et helt nyt line-up.

DIF har indgået et nyt partnerskab og uddeler for første gang prisen sammen med Team Danmark. Det er således to organisationer med en stærk faglighed inden for eliteidræt, der kommer til at stå bag prisen.

'Vi anser i al beskedenhed ’Årets Sportsnavn’ for at være Danmarks mest prestigefyldte idrætspris. Det gør vi, fordi det kun er de aller-ypperste danske sportsstjerner på tværs af sportsgrene, som nomineres til prisen. Partnerskabet med Team Danmark og udpegningen af den nye dommerkomité sætter en tyk streg under prisens tyngde' fastslår Morten Mølholm Hansen, administrerende direktør i DIF.

Kronprinsen, kulturministeren og Hall of Fame-navne i dommerkomitéen
Det er en række prominente navne, der udgør dommerkomitéen, som udpeger den endelige vinder.

H.K.H. Kronprins Frederik, som er dansk IOC-medlem, har takket ja til at indgå i dommerkomiteen. Det samme har Michael Laudrup og Camilla Martin, der begge er udpeget blandt legenderne i Sportens Hall of Fame. Derudover indgår den siddende kulturminister i komitéen sammen med direktørerne og bestyrelsesformændene for henholdsvis DIF og Team Danmark.

'Team Danmark har ansvaret for at udvikle og koordinere dansk eliteidræt. Derfor harmonerer prisen flot med vores daglige arbejde med at hjælpe danske atleter til at blive verdensklasseatleter. DIF og Team Danmark udgør sammen med den øvrige dommerkomité en stor faglig indsigt og et dybt engagement i eliteidrættens verden, så vi glæder os meget til at være med til at uddele prisen,' siger Lone Hansen, administrerende direktør i Team Danmark.

Om ’Årets Sportsnavn’
Prisen som ’Årets Sportsnavn’ er blevet uddelt siden 1991 af DIF i partnerskab med Jyllands-Posten. I år er der indgået et rent sportsligt partnerskab, og prisen uddeles af DIF og Team Danmark.

DIF og Team Danmark udpeger i alt 15 nominerede til prisen som ’Årets Sportsnavn’, De nominerede offentliggøres i de kommende uger, hvorefter der sættes navn på de tre finalister. Det er dommerkomitéen, som afgør, hvem der skal være den endelige vinder af prisen som ’Årets Sportsnavn 2019’.

’Årets Sportsnavn 2019’ kåres ved den store sportsgalla ’Sport 2019’ i Herning Messecenter lørdag den 4. januar 2020. Showet transmitteres direkte på DR.

Udover æren følger der 75.000 kroner med prisen.

Dommerkomitéen
H.K.H. Kronprins Frederik
Michael Laudrup, Sportens Hall of Fame
Camilla Martin, Sportens Hall of Fame
Kulturministeren, pt. fungerende kulturminister Rasmus Prehn
Adm. direktør i Team Danmark, Lone Hansen
Bestyrelsesformand i Team Danmark, Frank Jensen
Adm. direktør i DIF, Morten Mølholm Hansen
Bestyrelsesformand i DIF, Niels Nygaard (formand for komitéen)

Tidligere vindere af Årets Sportsnavn
1991: Mette Jacobsen, svømning
1992: Jesper Bank, sejlsport
1993: Damelandsholdet, håndbold
1994: Damelandsholdet, håndbold
1995: Mette Jacobsen, svømning
1996: Bjarne Riis, cykling
1997: Wilson Kipketer, atletik
1998: Letvægtsfireren, roning
1999: Camilla Martin, badminton
2000: Damelandsholdet, håndbold
2001: Thomas Bjørn, golf
2002: Tom Kristensen, motorsport
2003: Nicki Pedersen, speedway
2004: Letvægtsfireren, roning
2005: Tom Kristensen, motorsport
2006: Mikkel Kessler, boksning
2007: Rasmus Quist og Mads Rasmussen, roning
2008: Herrelandsholdet, håndbold
2009: Lotte Friis, svømning
2010: Caroline Wozniacki, tennis
2011: Jeanette Ottesen, svømning
2012: Lasse Norman Hansen, cykling
2013: Maja Jager, bueskydning
2014: Camilla Pedersen, triatlon
2015: René Holten Poulsen, kajak
2016: Pernille Blume, svømning
2017: Viktor Axelsen, badminton
2018: Caroline Wozniacki, tennis

Kilde: Pressemeddelelse via Ritzau fra Danmarks Idrætforbund







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen