Fra den gang Anne-Marie Rindom var lærling

Det er og bliver 'R' dag her på redaktionen - Anne-Marie Rindoms dag. Den 30. oktober 2019 vil nemlig gå direkte over i historiebøger. Der blev ganske enkelt skrevet historie, da Anne-Marie Rindom som den første dansker nogensinde, blev kåret og hædret med titlen World Sailor of the year 2019. 

Det har været skrevet mange gange, men jeg gentager det gerne her - og endda med versaler FULDT FORTJENT.

Vi husker tydeligt da vi skulle til OL i London 2012. Her var Anne-Marie med som 'lærling' som vi skrev i Bådmagasinet juli/2012 - der udkom med et stort OL tema op til Weymouth.

”Jeg er ikke medaljekandidat ved dette OL. Men jeg tager nu alligevel derhen for at tage en medalje”, griner Anne-Marie Rindom. ”Nej, det er en medalje i 2016, som jeg virkelig går efter. Jeg vil sige, at jeg ramte mit topniveau til VM i år, hvor jeg kvalificerede mig til OL. Der blev jeg femten, og tolvte bedste nation. I OL-sammenhæng vil det altså svare til en tolvte plads. Kommer jeg i top femten i Weymouth, er det OK. Tolv eller bedre er godt. Kommer jeg med i medal race, vil det være helt vildt! Mine stærke sider er nok taktik, altså at fi nde vej rundt på banen. Jeg har en ret god intuition, en feeling med, hvilken side af banen som er god. Hård vind er normalt ikke min livret, men jeg kan performe i alle vindstyrker. Derfor håber jeg på blandet vindstyrke til OL. De bedste i klassen sejler meget stærkt på læns, og det er et godt våben at have, hvis man er bagud på krydsmærket. Der er jeg ikke endnu, jeg er ikke så vant
til bølger, og må arbejde mere med min teknik.”

Rindom sluttede på en yderst flot 13. plads i Weymouth. 

rindom2012

Klik på billedet og få hele artiklen fra Bådmagasinet 2012, hvor  Anne-Marie Rindom var med ved OL i London (Weymouth, red,) - for første gang. Rindom lagde ikke skjul på at hun var med som lærling. Foto: Fra Bådmagasinet juli/2012.

Syv fede år
Her i dag, lidt over syv år senere kan denne lærling så kalde sig Verdens bedste sejler. Jeg er sikker på Anne-Marie må knibe sig i i armen, for helt at forstå hvad det var der ramte hende denne nat på Bermuda.

Det er ganske enkelt enestående, tænk med hæder og titler der venter når året er omme...

Hos Dansk Sejlunion kan man naturligvis heller ikke få armene ned, og her på redaktionen har vi onsdag modtaget denne pressemeddelelse.

Den danske verdens- og europamester i Laser Radial er natten til onsdag udnævnt som Rolex World Sailor of the Year af verdensforbundet World Sailing. Det er første gang, en dansk sejler har modtaget prisen.

Anne-Marie Rindoms formidable 2019-sæson nåede nye højder natten til onsdag (dansk tid), da hun ved World Sailings årsmøde på Bermuda blev hædret med prisen Rolex World Sailor of the Year 2019.

Det er første gang, at en dansk sejler modtager prisen, der siden 1994 er uddelt én gang årligt til en kvindelig og en mandlig sejler på tværs af alle sejlsportens talrige klasser og discipliner.

"Jeg er helt overvældet. At blive kåret som verdens bedste sejler er noget, jeg ikke har turdet drømme om," sagde Rindom kort efter overrækkelsen.

Stærk afsæt til nominering
Dog havde den 28-årige dansker efter en sæson, hvor hun har vundet både VM og EM i suveræn stil foruden yderligere to guldmedaljer ved internationale topstævner, givet sig selv det bedst tænkelige afsæt til en eventuel kåring.

"Jeg havde selvfølgelig håbet på det, men også sagt til mig selv, at bare dét at komme her til Bermuda som én af tre nominerede, var fuldstændig vanvittigt."

"Jeg vil gerne takke hele holdet bag mig derhjemme, ikke mindst min træner Piotr Wojewski. Også tak til alle, der har stemt på mig gennem den seneste uge - dét har været afgørende," sagde Rindom med henvisning til en global online-afstemning, hvor alle har kunnet stemme på deres favoritkandidat.

Online-afstemningen vægter 50 procent af det endelige resultat, mens de øvrige 50 procent kommer fra World Sailings medlemsforbund, som hver har én stemme.

Anne-Marie Rindom var nomineret til prisen sammen med den franske PWA-windsurfer Delphine Cousin Questel og den spanske Hansa 303-parasejler Violeta del Reino.

Fantastisk ambassadør
Dansk Sejlunions formand, Line Markert, hylder Anne-Marie Rindom som en "fantastisk ambassadør" for dansk sejlsport og de værdier, som sejlsporten står for.

"Det betyder meget for danske sejlere og for Dansk Sejlunion, at vi - som et lille land med et stærke sejltraditioner - kan opnå denne store anerkendelse fra de andre medlemslande i World Sailing og fra de mange mennesker, der har stemt på Anne-Marie."

"Sammen med sin træner, Piotr, har hun leveret en imponerende indsats i år. Det har været fantastisk at følge - og hun fortjener om nogen denne anerkendelse. Det kan kun gøre os alle i sejlerdanmark vildt begejstrede, når en dansk pige fra Horsens – helt almindelig og helt ekstraordinær – opnår sejlsportens største internationale hæder," slutter Line Markert.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen