Det bliver Laser igen. Som minimum indtil OL i Paris 2024. Det er det korte og enkle budskab, efter at World Sailing nu har godkendt Laser-klassens forsøg på at indordne sig de krav, der blev stillet under WS-mødet tilbage i maj måned. Kravene vedrørte i grove træk opløsning af monopol på at bygge bådene – klassen kunne ikke leve op til de såkaldte FRAND regulativer, og lovede at rydde op i det. I maj gav WS ILCA en deadline – inden 1. august skulle problemerne løses.
Afstemning
Laser-klassen (ILCA) har haft alvorlige problemer på mange niveauer, noget du kan læse mere detaljeret om i en tidligere artikel her på sitet
– og i endnu større dybde her
ILCA afholdt en afstemning for medlemmerne, som sluttede netop 1. august. Resultatet blev offentliggjort en uge senere, og vil næppe kunne stå for en kritisk gennemgang, når det gælder demokratisk validitet. Men det var altså tilstrækkeligt for World Sailing – de vedtog forslaget om at beholde Laser enstemmigt, med 30 ud af 30 stemmer.
Alligevel ikke RS Aero
Laser forbliver altså olympisk udstyr for både mænd og kvinder (Radial-rig for kvinder), selv om den langt mere moderne RS Aero vandt testsejladser og blev anbefalet af WS’ egen ekspert-komité. Resultatet af Councils afstemning blev offentliggjort med følgende korte ordlyd.
RS Aero er en moderne, let båd, og testsejlernes favorit. Council i WS forkastede den, til fordel for den langt ældre Laser.
Et af argumenterne er Laserklassens store udbredelse og historiske tilslutning.