Brolukning? Katastrofale konsekvenser lurer i det fjerne!

Fri adgang for fritidssejlerne gennem Guldborgsund? - Ikke hvis det står til Banedanmark!

Skulle Banedanmark bestemme, så bliver den fremtidige jernbaneforbindelse mellem Lolland og Falster via Frederik IX Bro i Nykøbing Falster nemlig svejset fast, således at broen ikke kan åbnes for fremtidig gennemsejling. Guldborgsund ønskes derefter afklassificeret som nationalt gennemsejlingsfarvand, hvorefter offentlige myndigheders pligt til at afmærke sejlrender etc. bortfalder. Dette vil naturligvis få katastrofale konsekvenser for sejlerne, og de aktiviteter der foregår i området, herunder det store succes event Vegvisir.

Leif Nielsen fra Danske Tursejlere forstår godt, at der er en udfordring, hvis der ifølge Banedanmarks prognoser angiveligt skal passere op til 150 tog i døgnet, hvilket svarer til seks tog i timen.

- Men der findes andre løsninger på disse udfordringer, og hovedfærdselsåren for almindelig landevejstrafik er allerede gennemført via en tunnel under Guldborgsund. Derfor anbefaler Danske Tursejlere også en tunnelløsning til jernbanetrafikken,
slutter Leif Nielsen.

Alle de omkringliggende sejlklubber har indtil nu givet udtryk for deres store betænkeligheder ved den foreløbigt skitserede løsning, og har netop afholdt stormøde i Nykøbing F. for at drøfte de fremtidige tiltag.

Flemming Caspersen fra Danske Tursejleres Havforum udvalg, der deltog i torsdagens stormøde, er ligeledes bekymret for fremtidige adgangsbegrænsninger til Guldborgsund.

- Dette farvand er et af Danmarks smukkeste gennemsejlingsfarvande og et meget oplevelsesrigt for sejlerne. En lukning for gennemsejling vil ikke kun få katastrofale følger for de lokale sejlere, men ligeledes afskære de omliggende kommuner for store turistindtægter, som følge af udeblivende gæstesejlere, siger Flemming Caspersen.

- Vi vil derfor bidrage til, at denne udfordring omkring den påtænkte brolukning får en høj prioritet blandt alle involverede parter, således den frie adgang til de indre danske farvande fastholdes, slutter Leif Nielsen, Danske Tursejlere.

 

 



Seneste nyheder

★ Den lille ø med den velbesøgte havn

★ Det er en SEJLbåd

★ Holder Hanse hele vejen?





★ Tursejlads

★ Den lille ø med den velbesøgte havn

★ Interview & Portræt

★ Kom tæt på Dansk Sejlunions nye sportschef Peter Hansen

★ Tursejlads

★ Det er en SEJLbåd

★ Test af sejlbåde

★ Holder Hanse hele vejen?

★ Test af motorbåd

★ Test: Yamarin 59 BR - moderne og stilfuld bowrider

★ Artikel

★ Søkort på computeren - kom i gang på 9 minutter

★ Artikel

★ Dansk innovation løfter luksusbåde til nyt niveau

★ Interview & Portræt

★ Line Markert ser tilbage på otte år som formand for Dansk...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen