50 knob: Verdens hurtigste kapsejlads

Related Articles: N.Y. SailGP: Vild dag og første 'capsize' - se video, Optakt til SailGP i Sydney - alt du skal vide om racet, SailGP video: Sådan sejles en F50'er

Sail GP, sejlsportens pt. hurtigste kapsejlads, lader op til weekendens kamp udenfor Cowes i Sydengland. Lørdag kommer feltet til at sejle i hårde forhold – måske for hårde for de sårbare både, som også er ekstremt svære at sejle. Søndag bliver det tilsyneladende mindre vind, men stadig friske forhold.

Sejladsen foregår i beskyttet farvand med fladt vand, og sammen med vejrudsigten betyder det, at vi kan blive vidne til noget som aldrig før er sket: Sejlbåde der passerer 50 knob - og så i en kapsejlads.

Aldrig sket før
Flere deltagere har nemlig allerede passeret 50 knob under træningen de seneste par dage, Australien endda godt 51 knob. Kort efter ødelagde de dog vingen, så nu står den på kamp mod uret, for at få båden klar til lørdagens første start. Australierne er dog (som altid) positive, og siger at det nok skal gå.

85 minutters sejlads
Det er ellers ikke selve konkurrencen som fylder mest under showet i Cowes. Lørdag sejles der tre race på hver 15 minutter. Søndag sejles der to, plus finalen, som er et matchrace mellem de to bedst placerede efter de indledende fleet race. Finalen tager ti minutter.

Det betyder, at sejlerne i alt konkurrerer i kun 85 minutter. Så er der ikke meget plads til fejl!

1 million dollars
SailGP er en professionel serie kapsejladser, som foregår i 50 fods katamaraner med vingesejl. De blev opkøbt efter America’s Cup i 2017, og efterfølgende ombygget og ensrettet. Der er seks team med: USA, England, Japan, Kina, Australien og Frankrig. Efter fem race rundt om i verden kåres der en vinder – som får 1 million dollar med hjem.

Vi følger sejladserne med live-feed her på www.baadmagasinet.dk – og du finder mere om SailGP her.

Og en ting mere: I videoen her under kan du mærke pulsen, når kapsejlads går rigtig, rigtig hurtig...



Seneste nyheder

★ Den lille ø med den velbesøgte havn

★ Det er en SEJLbåd

★ Holder Hanse hele vejen?





★ Tursejlads

★ Den lille ø med den velbesøgte havn

★ Interview & Portræt

★ Kom tæt på Dansk Sejlunions nye sportschef Peter Hansen

★ Tursejlads

★ Det er en SEJLbåd

★ Test af sejlbåde

★ Holder Hanse hele vejen?

★ Test af motorbåd

★ Test: Yamarin 59 BR - moderne og stilfuld bowrider

★ Artikel

★ Søkort på computeren - kom i gang på 9 minutter

★ Artikel

★ Dansk innovation løfter luksusbåde til nyt niveau

★ Interview & Portræt

★ Line Markert ser tilbage på otte år som formand for Dansk...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen