Planklagenævnet har for nylig truffet afgørelse om, at en kommunes lokalplaner kun i meget sjældne tilfælde kan lokalplanlægge for søterritoriet, fx et havnebassin. Det gælder både for private og kommunale havne.
Sagen vedrørte en kommunal lokalplan for den lille Marina Minde, der ligger i Egernsund ved Flensborg Fjord, som fastlagde, at havnen – herunder havnebassinet – kun måtte anvendes som lystbådehavn. Husbåde krævede dermed dispensation.
Her fik Marina Minde medhold i Planklagenævnet, og kan nu – uden kommunens indblanding – disponere over havnens søterritorie.
Større selvbestemmelse
Afgørelsen betyder, at lystbådehavnene får selvbestemmelse indenfor de af Kystdirektoratet udstukne rammer. Det er gode nyheder særligt for havne med mange tomme bådpladser. Her kan havnens brug udvides og styrkes af husbåde og lignende aktiviteter.
Kun land – ikke vand
Det fremgår ikke direkte af planloven, om søterritoriet er omfattet af loven. Den almindelige opfattelse af planlovens regler er, at de som udgangspunkt alene gælder for landarealer og ikke for planlægning på søterritoriet. Staten har højhedsretten på søterritoriet. Dog plejer Kystdirektoratet at høre kommunen. Kommunerne har derfor som planmyndighed mulighed for, at komme med bemærkninger om planmæssige overvejelser i forbindelse med en sådan sag.
Undtagelsen
Undtagelsen er et såkaldt byomdannelsesområde. Et byomdannelsesområde er et område fx industrihavne, hvor miljøbelastende erhvervsformål og havneformål er ophørt og under afvikling, og som omdannes til andre formål, som fx boliger, institutioner, centre, rekreative formål mv. Her kan kommunen godt lave lokalplaner, men området kan alene omfatte et eksisterende havneområde.
Du kan læse Planklagenævnets afgørelse her.
