Sommer på Endelave – aktiv ø-ferie

Der er allerede fuld skrue på aktiviteterne, efter at Endelave – AKTIV Ø netop er sat i gang. Næsten seks ugers program fyldt med gratis tilbud til små og store, unge og ældre – og i år er der masser af campingpladser til alle udenøs gæster, foruden kro, sommerhuse, private værelser og havnepladser til bådene.

På programmet er både gamle kendinge og nye initiativer, når Endelave Idrætsforening for 9. sommer i træk tilbyder aktiviteter på den lille Kattegat-ø: Fra sveddryppende crossfit på havnen til meditativ morgenyoga. Af nye, fantasifulde tiltag er blandt andet stensmut, snorklebingo og alkalist træning – og af de mere velkendte aktiviteter er sejlads, fodboldskole og løbeture på flere distancer.

Kanon Kanino – med afmærkede ruter 

Allerede sidste år blev ”Kaninoen”, øens pendant til den mere kendte Camino, gennemført af mange glade vandrere – og også i år bliver der arrangeret ture, både i den lange og lidt kortere udgave.

Kaninoen og tre andre vandreruter er netop blevet afmærket, så selvgående vandrere kan tage turene, når det passer dem bedst ind i feriens øvrige program – eller på andre tider af året. De afmærkede ruter er på henholdsvis 21 km (Kaninoen), Mini-Kaninoen 12 km, gul kaninrute 5,5 km og rød kaninrute på 3 km. 
Kanino-ruterne på Endelave udmærker sig blandt andet ved, at man kommer til at opleve meget forskellig natur – og trods de kun 7,8 m over havets overflade vil man kunne møde udfordringer i form af lange strækninger med tung stenbund tæt på stranden.



Frivillige står bag

Holdet bag AKTIV Ø under Endelave Idrætsforening er alle frivillige, som brænder for hver deres aktivitet – og for at sætte Endelave på landkortet over aktive destinationer, som kan tilbyde noget for hele familien. Det er muligt at tage færgen fra Snaptun om morgenen, deltage i et par aktiviteter for så igen at tage hjem sidste om eftermiddagen. Dog er Endelave en ø, som er værd at besøge over flere dage, og der er rig mulighed for både overnatning og forplejning.

Campingpladsen, som ligger midt i Endelave By, er netop genåbnet efter længere tid lukning – og derudover er der sommerhuse, kro og flere Bed & Breakfast på øen.

Gratis aktiviteter for alle børn, unge og voksne i uge 27-31, Se sommerens program på www.endelaveif.dk


Følg os på Facebook: Endelave Aktiv Ø


Læs mere på Endelave på øens hjemmeside







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen