Bland dig i Københavns Havn

By & Havn inviterer til fyraftensarrangement om udviklingen af Københavns Havn torsdag den 20. juni.

Ikke alle er lykkelige for den udvikling der sker i Københavns Havn i disse år. Især må lystsejlerne holde for, med masser af broer, planlagte havnetunneler, inddragelse af fredede arealer til boligbyggeri mm. Senest er landpladsen i Svanemøllehavnen kommet i fare, da der måske skal bygges på grunden.

Nu inviterer By & Havn til et fyraftensmøde om havnens fremtid. Så mød op og hør hvad By & Havn har i posen til lystsejlerne.

Københavns Havn er blevet byens blå byrum, hvor man mødes om kultur, foreningsliv og med gode venner. Det har medført nye behov og krav til havnens udvikling, og derfor lancerede By & Havn i april en strategi for udviklingen af den rekreative havn. Strategien er blevet til over et års tid med omfattende undersøgelser og mere end 80 interviews med aktører og brugere af havnen.
I dag er By & Havn i fuld gang med at omsætte målsætningerne i havnestrategien til virkelighed, og derfor inviterer selskabet alle brugere af havnen indenfor til et havneseminar den 20. juni, kl. 17-18.30.

”En del af vores havnestrategi er, at vi gerne vil involvere havnens aktører i udviklingen af det enorme blå byrum, vi er så heldige at have i København. Både de eksisterende aktører og dem, der nysgerrige på at blive det en dag, for der skal være plads til at få alle ideer frem. Derfor kommer vi fremover som noget helt nyt til at inviterer til havneseminar to gange om året, og vi glæder os rigtig meget til at byde indenfor til det allerførste arrangement her den 20. juni”, siger Per Schulze, der er chef for Byliv & Byrum.

Til det første havneseminar kan man høre mere om planerne i havnestrategien, om hvilke muligheder man har som ny eller eksisterende aktør i havnen, og man kan møde By & Havns medarbejdere, der hver dag arbejder for at gøre havnen til et rekreativt, inspirerende og trygt sted for alle.

Havneseminarerne er kun ét blandt flere tiltag, der skal skabe dialog og samarbejde med brugerne af havnen. I maj inviterede By & Havn alle med en god idé til en aktivitet i havnen til at indsende en ansøgning. På havneseminaret vil der blive fortalt om endnu flere tiltag.

Program for det første havneseminar:

  • Velkomst
  • Hvad indeholder havnestrategien – og hvad betyder den for vores havn?
  • Nyt partnerskab skal holde sikkerheden i top
  • Havneseminaret er brugernes råd
  • Nyt liv og nye aktiviteter i havnen
  • Dialog og netværk, kaffe og kage

Tilmelding og det praktiske:
Havneseminaret foregår den 20. juni kl. 17-18.30 i den gamle mødesal hos By & Havn på Nordre Toldbod 7. Til arrangementet vil der være en let forplejning.
Tilmelding sker efter først til mølle princippet og foregår ved at sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.senest den 17. juni.

Havnebussens linje 991/992 går lige til døren.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen