X-Yachts jubilæums-stævne er i gang

1000 sejlere fra hele Verden har meldt deres ankomst ved X-Yachts i Haderslev for at deltage ved det traditionsrige X-Yachts Gold Cup, der i år ligeledes markerer værftets 40-års jubilæum.

Der sprudlede af forventningsfyldt stemning på kajen foran X-Yachts værftet i dag på førstedagen af dette års Gold Cup. Overalt på havnen var der sejlere, der klargjorde både og nød fællesskabet i det gode vejr, for at slutte dagen af med åbningsceremoni samt middag. De næste to dage, lørdag og søndag vil byde på kapsejlads i Lillebælt samt festligheder om aftenen tilbage på X-Yachts værftet i Haderlev.

Haderslev på Verdenskortet
Det er første år at X-Yachts afholder Gold Cuppen ved deres værft i Haderslev. 'X-Yachts har været med til at gøre Haderslev kendt i hele verden', udtaler Haderslevs borgmester Hans Peter Geil under åbningen, og byder alle sejlere velkommen til byen.

Stævnet er det hidtil største stævne i X-Yachts Gold Cups historie med 1000 sejlere om bord på 109 'X-både' fra nær og fjern. Ud over de danske deltagere har sejlere f.eks. fra Chile, Japan Finland, Frankrig, Nederlandene, Tyskland, Sverige og Norge taget vejen forbi jubilæumsstævnet.

Den røde båd/tråd
Foran X-Yachts bliver man mødt af en til lejligheden totalt renoveret, smuk rød X-79 på trailer – X-Yacht nr. 1. Båden har ikke blot vækket opsigt hele dagen, men er også symbolet for hvad X-Yachts har produceret gennem de seneste 40 år. 'Vi har holdt DNA’et i vores design og været med til at skabe fantastiske sejlads og tur-egenskaber,' siger Ib Kunøe, ejer af X-Yachts i Gold Cuppens åbningstale.

'Der er noget specielt mellem os X-ejere – man hilser ligesom lidt specielt på hinanden – der er noget familiært over os', siger sejleren Peter Hansen fra Bogense, der sammen med sin besætning på Vandhunden nød en drink i cockpittet i eftermiddagssolen tidligere i dag.

Kapsejlads for alle
De deltagende både er delt op i to familieklasser og to sportsklasser samt en over 50-fodskategori.

Familien Forma fra Nederlandene med Far Diederik og datter Mia på 8 år har lavet et familie-team og sejler i deres nyanskaffede X4,6 Lazy Fox. 'Vi glæder os meget til at deltage i familieklassen og have en god tid sammen på vandet,' siger Diederik. Mia på 8 år vil i weekenden være ansvarlig for tidstagningen i starterne og hjælpe med at sejle båden.

KDY & HSC
Kongelig Dansk Yachtklub, som har været vært for X-Yachts Gold Cuppen de seneste mange år, står atter for kapsejladserne på vand - i år i samarbejde med Haderlev Sejl-Club. 'Jeg ønsker alle et fantastisk stævne på et fantastisk sted,' udtaler stævneleder Lars Ive fra KDY.

borgmester

Haderslevs borgmester Hans Peter Geil (th.) med X-Yachts ejer Ib Kunøe i midten samt CEO Kræn Brinck Nielsen til venstre. Kommunen har lovet at fjerne mudder fra bunden af Haderslev Havn - her overrakt som lille vareprøve Foto: Henrik Jørgensen 

Se dejlige stemningsfoto fra X Gold Cup stævnets fotograf Frederik Sivertsen under historien her

 







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen