Alarm afbrød indvielse af ny redningsstation

Lørdag indviede Dansk Søredningsselskab den nye redningsstation i Løgstør - indvielsen fik dog et noget andet forløb end forventet, og den nye redningsstation fik sin ilddåb.

– Midt under fotograferingen af redningsmandskabet fik vi en melding fra en lokal om, at et sejlskib tilsyneladende stod på grund i Smakmøllebugten mellem Løgstør og Aggersundbroen. Fra havnens molehoved kunne vi ganske rigtigt også konstatere, at et skib med fokken sat var gået på grund, fortæller Kristian Hansen, der er koordinator i Dansk Søredningsselskab til Bådmagasinet.

Tre mand gik øjeblikkeligt ud i redningsbåden Charlie Victor 1. Ved ankomsten, 3-4 minutter senere konstaterede de, at en tysk singlehandsejler lå livløs om bord. To reddere kom om bord, og de gik prompte i gang med hjertemassage. Redningsbåden Charlie Victor 1 gik med det samme tilbage til Løgstør efter hjertestarter og yderligere en redder.

Redningshelikopter sat ind
Kommunikationen mellem redningsbåden og DSRS-Løgstørs kommandostation i land foregik over VHF kanal 16. Her meldte en redningshelikopter ind, at man havde hørt hvad der foregik, og at den nu var på vej til stedet fra Livø. Charlie Victor 1 og redningshelikopteren nåede frem omtrent samtidig. Der gik ca. fem minutter fra første ankomst til den forulykkede båd til den tredje redder var ombord på det forulykkede skib med hjertestarter - alt i mens havde de ombordværende reddere fortsat hjertemassagen.

– Da helikopterens redder kort tid efter nåede frem, var meldingen klar fra lægen i helikopteren: Den forulykkede skulle bjerges op i helikopteren hurtigst muligt, idet man her havde langt bedre muligheder for at redde mandens liv. I et effektivt og hurtigt samarbejde blev den forulykkede bjerget og fløjet til Aalborg, forklarer Kristian Hansen.

Død ved ankomst til Aalborg sygehus
Trods den livreddende førstehjælp og ikke mindst hurtig reaktionstid fra både JRCC, DSRS-Løgstør og ikke mindst redningshelikopteren fra ESK 722 fik episoden desværre ikke en lykkelig slutning. Manden blev erklæret død ved ankomsten til Aalborg sygehus.

DSRS- Løgstør fik herefter bjerget det grundstødte skib og sejlet det i god behold til Løgstør.

Efter indvielsen lørdag skulle borgmester Per Bach Laursen og teknik- og miljøudvalgsformand Uffe Bro have været med redningsbåden til Livø for at indvie den nyrenoverede havn der. Grundet den alvorlige og akutte redningsaktion, måtte de to politikere i stedet tage færgen.















★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen