Bøgeskov Havn næsten sommerklar

Related Articles: Nye forening vil gen-rejse Bøgeskov Havn

Vi skrev i oktober 2018 om Bøgeskov Havn på Stevns, der i efteråret blev overtaget af en forening som vil genrejse havnen, dens faciliteter og uddybe indsejlingen.

Bøgeskov Havn havde indtil oktober sidste år været en privat erhvervshavn ejet af Stevns Fiskeriforening, men udviklingen indenfor fiskeriet har medført, at der nu kun er en enkelt fuldtidsfisker og to bierhvervsfiskere tilbage som hjemmehørende i havnen.

Det fik havnens økonomi til at blive så trængt, at det var umuligt at financiere den evige kamp mod tilsanding af sejlløb og havnebassin. Resultatet var, at lystsejlerne, som i mange år har givet havnen supplerende indtægter, fik problemer med anløb.

Men nu hvor foreningen har eksisteret i et halvt år og sommeren vinker forude, kan havnen snart byde lystsejlere velkommen med en ny træbro til mindre både og ikke mindst et havneindløb, hvor dybden er 1.70 meter.
– Desværre er det stadig kun 1.70 meter, den østenvind driller gevaldigt i år. Målet er 2 meter, lyder det fra Bøgeskov Havn.

Men på trods af noget lave dybde, er Bøgeskov Havn værd at besøge, både på grund af den meget smukke beliggenhed, men også fordi, der ikke er så mange andre havne i nærheden. Faciliteterne er begrænsede, men wi-fi, toilet, bad og strøm kan havnen klare, og der er tre km til nærmeste indkøb.

Forsigtighed ved anløb
Havnen bliver uddybet hvert forår, da den sander til om vinteren. Så der skal udvises forsigtighed hvis båden stikker dybt. Det er ligeledes vigtigt, at man ved indsejlingen altid går til anduvningsbøjen, da der ligger et par store sten.
Efter anduvningsbøjen skal man have de to trekanter på land overens, indtil man når indsejlningen. Ved lavvande gå da hellere tættere på den grønne bøje end den røde bøje.

”Hold godt til styrbord, sejl tæt på den styrbord mole på indgående, og hold til bagbord på udgående,” står der på havnens hjemmeside, hvor man også kan få den aktuelle dybde i havneindløbet, hvis den ændrer sig.

Se også havneguide.dks side om Bøgeskov Havn for indsejlingsinformation.

Bøgeskov Havn er en lille fiskeri- og lystbådehavn, der ligger ved Stevns Klint tæt på Holtug. Det er en Foreningshavn tilhørende Foreningen Bøgeskov Havn.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen