Et helt specielt skib - fredet i særklasse, anløber Randers

På onsdag, den 24. april tidligt om morgenen sejler det helt særlige krydstogtskib MS Nordstjernen ind gennem Randers Fjord, og anløber det nordlige bassin i Randers Havn kl. 09. Her står velkomstkomitéen klar, og dagen byder på en række tilbud om oplevelser.

Om bord er 32 turister som kommer fra Schweiz, Tyskland og Østrig. De er alle gået om bord på MS Nordstjernen, som ifølge ejerne har sin egen fanskare blandt skibskendere verden over. Fælles for turisterne er en stor interesse for maritime oplevelser, besøg på historiske skibe, historiske byvandringer og oplevelser i naturen.


'Vi ser meget frem til at byde velkommen til MS Nordstjernen, turister og besætning. Det er en rigtig fin mulighed for at vise de historiske seværdigheder i Randers frem og koble det med en oplevelse af vores særlige natur. Samtidig er MS Nordstjernen et skib, der virkelig er interessant at kigge forbi,' 
udtaler Torben Hansen, borgmester i Randers Kommune til Bådmagasinet.

Borgmesteren byder velkommen til Randers og deltager herefter i en brunch om bord på skibet sammen med havnedirektør John Morgen, eventchef Mette Bertelsen og turistchef Anne-Mette Knattrup. Herefter vil både turister og besætning kigge sig omkring i Randers.

Fredet i særklasse
Skibet er ejet af selskabet Vestland Classics i Norge, som tilbyder lidt anderledes krydstogter gerne ind i fjorde og rundt langs mindre øer. MS Nordstjernen blev bygget i 1956 i Hamborg. Det er fredet i særklasse i Norge, fordi det er et ekstraordinært eksempel på skibsdesign fra 1950erne med en hang tilbage til 1930erne og dampskibene.


dækket
Her kan man tale om 'klasse' - Som krydstogtsskib milevidt fra de kæmper der i dag fragter flere tusinde turister fra havn til havn. Her er tale om rigtig god stil

Det blev i sin tid bygget som et meget sødygtigt kombineret post-, fragt- og passagerskib for at forbinde selv de fjernest liggende, arktiske egne af Norge med resten af verden. Det foregik for Hurtigruterne i Norge. Siden er Nordstjernen udfaset som post- og fragtskib og er i dag et krydstogtskib for turister, der har en hang til hyggelige, nostalgiske krydstogtskibe og gedigent håndværk. Turisterne er på deres vej fra Trondheim i Norge til Lübeck-Travemünde i Tyskland.

Står på hovedet
Randers Kommunes Eventsekretariat og Visit Randers og har i samarbejde med Randers Havn sørget for, at turisterne bliver taget godt imod.

'Selvfølgelig står vi på hovedet for at give krydstogtgæsterne så god en oplevelse, at de slet ikke kan lade være med at komme igen en anden gang. Vi har været i tæt dialog med rederiet for at tilbyde lige præcis det, som skibets gæster interesserer sig særligt for,'
 siger turistchef Anne-Mette Knattrup.

Når skibet ankommer, står Randers Cityhosts klar til at tage imod turister, der vil på egen hånd. Der er også planlagt en guidet gåtur til seværdighederne i Randers midtby - med shopping muligheder undervejs. Desuden bliver turisterne tilbudt en mulighed for en sejltur langs fjorden fra Kyst- og Fjordcenteret og en sejltur med Ragna over fjorden.

Læs mere om Nordstjernen her.

lounge

Skulle man nyde sin 'before dinner drink' så kunne jeg godt lokkes ind i loungen her.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen