Vil du lære Kevin Magnussen at sejle?

’Kurs mod fjerne kyster’ har trigget den unge danske Formel 1-kører Kevin Magnussen. Når Formel 1-karrieren er ovre, vil han gerne sejle ud og opleve verden, men han kan ikke sejle ...

Vi har nok alle sammen drømt os ud på det blå ocean med ’Kurs mod fjerne kyster’. Den danske Formel 1-kører Kevin Magnussen er ingen undtagelse. Han drømmer om at sætte kursen mod fjerne kyster, det fortalte han til et talkshow onsdag d. 6. marts i Cirkusbygningen i København.

Jeg vil opleve verden
Han vil ud og rejse, og se og opleve fjerne lande. Han rejser meget med sit nuværende arbejde, men han når ikke at opleve de lande han besøger.
– Jeg skal ud at rejse og se verden. Jeg tror bare der er noget, jeg er gået glip af. Jeg tror også, at jeg har misset noget dannelse ved ikke at rejse. Jeg føler, at jeg mangler en stor del af det, som livet kan tilføre, fortalte 26-årige Kevin Magnussen til publikum i Cirkusbygningen.

Han fortalte videre, at det er det populære tv-program 'Kurs mod fjerne kyster' – med Mikkel Beha og sønnerne Emil og Theis som har inspireret ham til at opleve mere.
– Det klikkede bare for mig, da jeg så programmerne. Det bekræftede mig i, at det var noget, jeg skulle. Jeg får lyst til at vide, hvem der bor der, hvor jeg befinder mig, og hvad der er foregået.

Kan ikke sejle
Kevin Magnussen drømmer selv om at komme om bord på en båd for at opleve verden. Der er bare ét lille problem. Han kan ikke sejle.
– Det skal jeg nok lære. Forhåbentlig er der nogen, der gerne vil hjælpe mig med det, sagde Kevin Magnussen.

Kilde: BT







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Simple Living i og med naturen

★ Test af sejlbåde

★ Hemmelighederne bag XR 41 - har X-Yachts knækket koden?

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Udfordringer for parforholdet

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner C21 - klassisk daycruiser i moderne forklædning

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Vi flytter ind på båden

★ Test af sejlbåde

★ Jeanneau 350 Walks the Walk

★ Interview & Portræt

★ Lars Ive: Man skal give tilbage til sporten...

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Aktivitetsliste del 2

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Aktivitetsliste del 1





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen