Udflytningen af Geodatastyrelsen fra København til Aalborg forsinker produktionen af 73 nye digitale søkort over grønlandske farvande med otte år – så ventetiden i alt kommer op på 19 år.
De nye søkort er meget efterspurgte og savnede blandt søfarende i Grønland, hvor trafikken af bl.a. krydstogtskibe er stigende. Størstedelen af de eksisterende grønlandske søkort går tilbage til 1959-1979, og bygger i stort omfang på Geodætisk Instituts kortlægning af Grønland fra 1940erne. Dengang var den geografiske opmåling af Grønland ikke særlig nøjagtig, og derfor kan kystlinjer og skær på de gamle søkort ligge op til en kilometer forkert i forhold til den position, man kan fastslå med nutidens GPS-positioneringssystemer.
Udflytning kostede medarbejdere
Da Venstre-regeringen i 2015 vedtog at flytte Geodatastyrelsen (GST) fra København til Ålborg, havde de ikke taget højde for, at 14 ud af 15 medarbejdere i afdelingen for Arktis og Søopmåling sagde op. GST havde på forhånd advaret om risikoen for at miste vigtig viden om søkortproduktion.
Som det ser ud lige nu, skal vi frem til 2026 før de sidste søkort forlader den udflyttede Geodatastyrelse i Aalborg – otte år efter at de skulle have været færdige.
I 2009 lavede den daværende miljøminister Troels Lund Poulsen (V) en aftale med Grønlands selvstyre, om at lave i alt 73 nye søkort. I dag er kun 34 af de 73 søkort færdigproduceret.
For at dække ind for de medarbejdere, der ikke ville med til Jylland ansatte GST nye medarbejdere fra England og Danmark, men oplæringen tager mellem tre til fem år før man er vidende og erfaren nok til at udføre arbejder korrekt.
Kilder: Geodatastyrelsen og ing.dk
