Cold Hawaii og WATERZ indleder samarbejde

Den jyske vestkyst har en enestående chance for at kunne udvikle sig til en af Europas absolut største turistområder for vandsport. Det er baggrunden for, at Friends of Cold Hawaii i Thy og WATERZ i Hvide Sande nu indleder et samarbejde. Det skal være med til styrke interessen for vandsport i Danmark.

– Vi skal blandt andet samarbejde, når vi laver store events. Målet er at løfte vandsporten i Thisted og RIngkøbing-Skjern Kommuner både for dem, der bare dyrker det for sjov - altså bredden, men også når det kommer til eliten, fortæller Rasmus Fejerskov, der er formand for Friends of Cold Hawaii i Klitmøller.

Derfor vil de to organisationer nu samarbejde omkring vidensdeling og events.

– Vi har lært rigtigt meget af Cold Hawaii, og ikke mindst af alle de gode kræfter, der gennem årene har været med til, sammen med vores egne folk, at udvikle og afvikle WATERZ Festivalen. Det har sendt os begge i den internationale top, når det gælder det gode værtsskab for vandsportsinteresserede, siger Katrine Kock Frandsen, der er projektleder på WATERZ.dk i Hvide Sande.

Vidensdeling styrker samarbejdet
Samarbejdet er allerede skudt i gang, og de to foreninger henter allerede nu ekspertise hos hinanden.

– Waterz skal stå for hele afviklingen af konkurrencerne samt kommunikationen under 2019 Cold Hawaii PWA World Cup´en til september, mens vores egen organisation står for den overordnede planlægning samt øvrige arrangementer i forbindelse med PWA´en i Klitmøller den 17.-23. september, siger Rasmus Fejerskov.

Waterz afvikles fra den 1.-17. september, hvor der forventes over 1.000 starter i indtil videre fire forskellige overordnede konkurrencer.

Store forventninger
Både bestyrelsen i Friends of Cold Hawaii og i WATERZ forventer sig meget af det nye samarbejde.

– Vi er ikke på den måde konkurrenter, og jo mere fokus vi får på vandsport på hele Vestkysten, jo flere besøgende og turister trækker vi til Vestkysten. Det gavner os alle: lige fra sommerudlejere, restauranter, over købmænd, serviceerhverv, surfskoler og mange andre, siger Rasmus Fejerskov.

Samarbejdet mellem landets to største vandsports-områder er allerede skudt i gang med planlægning af såvel WATERZ Festival 2019 samt Cold Hawaii PWA World Cup der afvikles til september.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen