Sejlklub franarret 33.000 kroner – kasserer står frem og advarer!

Related Articles: Fik franarret penge: Falske mails i omløb til sejlklubber, Kasserer sendte penge til hacker – troede det var formanden

Tilbage i november 2018 var Dansk Sejlunion ude og advare sejlklubberne over hele landet. Svindlere er på spil og forsøger at franarre idrætsforeninger penge – også Sejlklubber.

I dag mangler der 33.000 kroner i klubkassen hos Strib Bådeklub . Ved et uheld kom klubbens kasserer, Henrik Wolter, til at sende dem til en svindler. Det skriver dr.dk

De penge kunne vi have brugt på en fed fest, en ny båd eller helt nye sejl til vores både. Det er irriterende, at vi i stedet er kommet til at forære dem til nogle skiderikker, siger han med ærgrelse i stemmen. 

Wolter står frem og fortæller historien for at advare andre sejlklubber om lignende fupnumre, der jo altså beviseligt, kan ende med at koste foreningerne dyrt. Før var det primært store firmaer, der blev forsøgt snydt. Men den tendens er nu ved at ændre sig, fortæller de hos DIF. Samme tendens oplever Leif Andersen, der er it-efterforsker ved Rigspolitiet. Vi begyndte at se de første sager i sommeren 2016, og de seneste sager har vi fået på bordet i slutningen af sidste år, siger han og fortsætter. Derfor vil jeg gerne råbe vagt i gevær til foreningerne: De skal altid dobbelttjekke, inden de overfører penge.

I alt vurderer Leif Andersen, at omkring 20 foreninger er blevet snydt til at sende penge, siden den første sag blev opdaget for to et halvt år siden.

Lignende en besked fra formanden
Rigspolitiet understreger, at de falske e-mails typisk er godt fabrikeret. Det oplevede Henrik Wolter også, da han blev snydt til at sende penge mod en ukendt adresse, skriver dr.dk

E-mailen var naturligvis skrevet på dansk, og det så ud til at være klubbens formand, der var afsenderen.

Derfor var Henrik Wolter ikke mistænksom, da han betalte den faktura, som han fik tilsendt. Først to måneder senere gik det op for ham, at beskeden ikke var sendt fra formanden i Strib Bådeklub.

Det var den værste dag i mit liv, da jeg fandt ud af, at klubbens penge var væk. Jeg sov virkelig dårligt de næste par nætter, fortæller han.

For at undgå lignende tilfælde i fremtiden har Henrik Wolter nu lavet en række regler for betaling af regninger i sejlklubben. 'Vores nye regler får os måske til at fremstå paranoide, men jeg ønsker ikke at fortælle nærmere om dem. Så risikerer vi bare at blive snydt igen. 

Det vil være godt at aftale en kontrolfunktion, måske via sms eller messenger, hvor man får en accept fra de involverede personer som ofte vil være kasserer/formand - uden om mailsystemet, da hackere sagtens kan sidde klar over svare på eventuelle spørgsmål via 'formandens mail'.

Kilde dr.dk







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen