2018: Et forrygende år rinder ud

Et af årets sidste skriv fra redaktøren indeholder et lille tilbageblik for Bådmagasinet, på et fantastisk 2018.

På samme tidspunkt, for nøjagtig et år siden, der forhandlede vi med Nordjyske medier om at købe deres blad BådNyt. Det lykkedes som bekendt, og i marts udkom så det første sammenlagte magasin BÅD - magasinet med BådNyt. En lang og udmarvende bladkrig var slut.

Røgen fra sammenlægningen af de to blade havde simpelthen ikke nået at lægge sig, før vi gik i krig med årets andet meget store projekt. Et nye website.

Bådmagasinet var blandt de første magasiner her hjemme til at ’gå-på-nettet’. Årstallet var 1998, da vi for første gang lagde noget på ’et website’ – siden er det blevet til over 27.000 artikler af forskellig art, og sådan en mængde kræver sit. Det gamle site var det man kalder sandet til, og en grundig oprydning, samt ikke mindst nyt design, og funktionalitet var et must.

10. december gik vores nye website i luften, og der skal ikke herske nogen tvivl – det har været en ordentlig mundfuld for den lille redaktion.

Men i mål er vi, og syntes selv at begge dele er lykkedes rigtig godt – nu venter det spændende arbejde med at sørge for relevant indhold - troværdigt og fordybende artikler, til de medieplatformen vi giver læserne mulighed for at benytte, hvad end det er print eller net.

2018 har i den grad været et travlt år, men jeg er ikke i tvivl – vi ser frem mod endnu et af slagsen, og det hele starter med det store Boat Show i Fredericia, i slutningen af februar, hvor vi håber at se så mange af Jer kære læsere som muligt.

Indtil da, sidst - men ikke mindst - en rigtig glædelig jul, samt et godt nytår, ønskes I alle fra Team Bådmagasinet.

Søren Øverup

 







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen