Det er op til hver enkelt havn at bestemme reglerne for rensning af bundmaling – og andre miljøfarlige ting. På de fleste havne er det forbudt at trykspule båden, medmindre det sker på et særligt udpeget område, hvor spildevandet kan samles op og området er dækket ind.
Vælger en havn at lave et nyt særligt område til afrensning af f.eks. bundmaling skal der følges særlige direktiver bestemt af Miljøstyrelsen.
Men generelt er reglerne ofte såden her: Båden skal skrubbes med en børste og vand på et udpeget område i havnen, ellers skal der lægges en presenning ud under båden, der kan samle vand og rester op. Presenningen skal derefter foldes sammen og smides ud på havnens miljøstation.
Vælger man at tørslibe båden, skal det affrensede affald samles sammen og ligeledes afleveres på havnens miljøstation eller på et særligt udpeget område. Det skal du tjekke med din egen havn. Og så skal du bruge åndedrætsværn, så du ikke får biocidrester i lungerne.
I Havnereglementet for Skovshoved Havn står der:
- Reparationsarbejder eller lignende på skibe eller materiel, som henligger i havnen, skal foregå i henhold til gældende miljø- og arbejdsmiljøbestemmelser. Afrenset affald skal opsamles og bortskaffes i henhold til gældende bestemmelser således, at havnen ikke påføres et oprensnings, miljø- eller iltsvindsproblem. Sandblæsning må kun foretages i samråd med havnemyndigheden. Havnen forbeholder sig ret til at fjerne alle efterladte effekter ved brug af kran, kaj eller bedding.
Reglerne kan variere fra havn til havn, så det er god ide at tjekke dem, før båden kommer op.
I øvrigt peger flere på, at det ikke nogen god ide at trykspule båden under alle omstændigheder, da der kan trænge vand ind. Er båden ikke rigtigt primet, så trykkes der vand ind bag gelcoaten, og når der kommer frost, fryser vandet til is og starter osmosen.
Slæk riggen
Flere har spurgt om riggen skal slækkes, hvis masten skal stå på hele vinteren. Vi har spurgt Steen Christensen fra riggerfirmaet John Mast, om det har noget på sig.
– Det er en god ide at slække riggen med sådan ca. 20% af rig-spændingen. Det gælder for både rodrig og wirerig, men den skal selvfølgelig ikke slækkes så meget, at den står og slasker. Når båden ligger i vandet kan den bevæge sig og vippe, og chockpåvirkninger fra masten kan fordele sig. Det kan den ikke når båden står på land. Og vi taler om trykspænding på et areal, der måske kun er på10 x 10 cm, og det er hårdt for båden, fortæller Steen ”Mast” Christensen.
Han forklarer videre, at det kan gå ud over f.eks. røstjern, der kan blive løse og måske knække, når båden skal ud på sin første tur til foråret. Steen Christensen anbefaler at man får en slags skriftlig ”godkendelse” fra forsikringsselskabet, hvis man vælger at lade masten blive på vinteren over.
– Man skal have på skrift, at forsikringen dækker skader, der er opstået over vinteren. Og så er det også en god ide, at være helt sikker på, at stativet også passer til båden og er godkendt af forsikringen, når masten er på. Kommer der en storm, kan det lave alvorlige skader på båden og måske på andre både.
Generelt er Steen Christensen ikke helt vild med, at lade masten blive på vinteren over.
– Der kan ske mindre skader i toppen af masten henover vinteren, og det skal helst tjekkes før båden skal ud at sejle til foråret. Og her skal man også tjekke med forsikringen, da det ikke er en pludseligt opstået skade, men det de kalder almindelig slitage, slutter Steen ”Mast” Christensen.
