Siden regeringen fremlagde sin finanslov tilbage i september, hvor de foreslår at sænke afgiften på kaskoforsikring, har der i dagspressen heldigvis ikke været megen polemik og debat om emnet - og den der har været tenderer til at være dybt useriøs. Eb.dk forsøgte at sælge budskabet om "råd til mere rosé for Fritz og Poul" - en sandhed der er så langt fra virkeligheden, at det ikke fortjener omtale.
Mistede arbejdspladser
Nu er Dansk Industri på banen med hårdtslående seriøse argumenter for at sænke afgiften. Dansk Sejlunion og Danske Tursejlere har talt sejlernes sag, men der hvor det virkelig bør skabe indtryk på de politiske partier, er på det ømme punkt som Dansk Industri sætter fokus på. Mistede arbejdspladser i den maritime branche!
Vinterudflagning
Vinteropbevaring af både i udlandet, og dermed en reducering af afgiften for den periode båden opbevares uden for landets grænser, koster staten rigtig mange millioner - og mange flere end de får ind. Når båden forlader landet følger der nemlig arbejdsopgaver med. Vinterservicering, udbedring af skader, motorvedligeholdelse, og ikke mindst forårsklaring - er de opgaver som sejlerne typisk får udført.
Tal til Skatteministeriet
Det har aldrig været muligt at sætte tal på denne skadelige trafik. Men, det satte Dansk Industri og brancheforeningen Skib&Båd sig for at skaffe. I samarbejde med dette medie - Bådmagsinet.dk - sendte Epinion et spørgeskema til over 7000 af magasinets abonnenter, hvilket der kom en dybdegående og gennemarbejdet analyse ud af, som Dansk Industri nu har offentliggjort. (eksternt link til pdf. red.)
Analysen viser, at der er grænsehandel for omkring 280 mio. kr. i form af både, som bliver vinteropbevaret og serviceret i udlandet. Heraf kan 190 mio. kr. henføres til forsikringsafgiften på både.
- Skib&Båd, Bådmagasinet og Dansk Industri valgte at få Epinion til at gennemføre en større survey, da Skatteministeriet manglede data til at kunne vurdere omfanget af grænsehandlen, udtaler sekretariatsleder Sune Jensen fra Dansk Industri og fortsætter:
- Forsikringsafgiften betyder, at de danske bådebyggere og sejlmagere hvert år går glip af opgaver, da både bliver sejlet til udlandet for at spare afgiften, og i stedet for bliver vedligeholdt og repareret i udlandet. For de fleste bådebyggere drejer det sig om så mange både, at de enten har måttet afskedige medarbejdere eller har takket nej til at tage lærlinge, da de ganske enkelt ikke længere har opgaver nok.
- Afgiften skævvrider konkurrencen i bådbranchen. Vi ser tyske bådejere, som sejler deres både til Danmark for at få dem vedligeholdt og repareret henover vinteren, så når danske både bliver sejlet til blandt andet Tyskland om vinteren skyldes det ikke, at den danske bådbranche ikke er konkurrencedygtig. Tværtimod er det muligheden for at få refunderet afgiften, når båden er i udlandet, der betyder, at bådbranchen i Danmark ikke konkurrerer på lige vilkår med deres udenlandske konkurrenter.
- Vores analyse viser, at den danske statskasse går glip af moms- og skatteindtægter, fordi bådarbejdet foregår i udlandet. Forsikringsafgiften fører til grænsehandel, som går udover både statskassen og arbejdspladserne i den danske bådbranche. Derfor er det også positivt, at regeringen med dens forslag til finanslov lægger op til at sænke afgiften, slutter Sune K. Jensen.
- Vi vurderer at en halvering af afgiften mere eller mindre er selvfinansierende, da flere vil vælge at beholde båden i Danmark, udtaler Sune K. Jensen.
Virker ikke - det er dokumenteret
Allerede tilbage i november 2016 afdækkede vi i vores trykte udgave af Bådmagasinet emnet. Her dokumenterede vores journalist Øyvind Bordal i sin artikel 'Forsikringsafgiften virker ikke' at den voldsomme stigning tilbage fra 2012 havde fået sejlerne til at reagere. Jeg skrev på dette tidspunkt selv på lederplads at, citat: 'Det skaber job og indtægter i udlandet, pengene fosser ud af statskassen. Staten og den danske bådbranche er taberne i denne sag'.
Vi har valgt at frigive den udgave fra november 2016 - så du kan læse (og måske genopfriske) hvad vi skrev for små to år siden.
Klik på magasinet og læs e-versionen her:
