Bådmekaniker svært forbrændt efter eksplosion

En mekaniker blev onsdag fløjet til Rigshospitalet med alvorlige brandsår, efter eksplosion på en båd i Nørresundby.

En 28-årig mand blev onsdag eftermiddag svært forbrændt ved en eksplosion på en motorbåd i Nørresundby. Det skriver bt.dk

– Der er tale om en bådmekaniker, som var i gang med at tømme en af bådens tanke for benzin, da eksplosionen indtraf. Han blev slemt forbrændt på en tredjedel af kroppen, siger vagtchef Jess Falberg fra Nordjyllands Politi.

Mekanikeren blev med helikopter bragt til behandling på Rigshospitalets brandsårsafdeling

Politiet modtog anmeldelsen om eksplosionen klokken 13.49. Umiddelbart var det politiets opfattelse, at mekanikeren var alene på motorbåden.

– Men bådens ejer stod faktisk oppe på dækket, da eksplosionen skete nede i motorrummet. Han blev lettere forbrændt, oplyser vagtchefen natten til torsdag.

Båden ligger i lystbådehavnen Mellem Broerne i Nørresundby. Det er endnu uvist, hvad der forårsagede hændelsen.

Politiet foretog onsdag undersøgelser, og Arbejdstilsynet blev tilkaldt for at hjælpe til med undersøgelser af og på båden.







★ Artikel

★ 400 sømil i en solcelledrevet serieproduceret båd

★ Test af sejlbåde

★ Spændende balance mellem sejlglæde, fart og komfort

★ Interview & Portræt

★ H.C. Hansen: Vigtig stemme i dansk sejlsport

★ Artikel

★ To danske favoritter blandt årets bedste både i Europa

★ Artikel

★ Københavns Kommune gør det mere bøvlet for sejlerne

★ Test af motorbåd

★ Northman 1300 trawler: Flydende komfort til cruising i lavt...

★ Interview & Portræt

★ Jonas Warrer om OL-format: ’God måde at gøre det på - hvis vi...

★ Test af sejlbåde

★ Bavaria 31: Vellykket og funktionel cruiser

★ Test af motorbåd

★ Elegante ulve i fåreklæder





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen