HUSK: Meldepligt i Grønland, ellers kan det blive en dyr affære

Går turen nord på til vores naboer i Grønland, så er det vigtigt, at du som sejler husker at melde din position løbende til de grønlandske myndigheder. Det kan nemlig være farligt at sejle i disse farvande. Der kan være meget is, og hjælpen kan være langt væk.

I juni måned betød en norsk sejlbåds manglende meldinger, at en større Search And Rescue-operation (SAR) blev sat i værk. En helikopter og flere fartøjer blev sat ind i eftersøgningen, da politiet ikke vidste, om den norske båd var i havsnød. Heldigvis var det ikke tilfældet, og SAR-operationen kunne indstilles.

Grønlands Politi bruger mange ressourcer på hændelser som denne, der i værste fald betyder, at det kan gå ud over personer, som befinder sig i en virkelig nødsituation.

I den konkrete sag fik kaptajnen og ejeren på det norske skib henholdsvis en bøde på 4.000 og 40.000 kroner. Skibets ejer fik samtidig præsenteret et erstatningskrav på lidt over 200.000 kroner for SAR-operationen.

Senest har der været to situationer i weekenden den 27-28. juli 2018, hvor to skibe ikke overholdt deres meldepligt.

Sådan gør du
Skibe der sejler til og fra Grønland skal 4 gange i døgnet melde deres position. Systemet er obligatorisk og hedder GREENPOS.

Meldingerne skal være modtaget ved Arktisk Kommando klokken 00, 06, 12 og 18 UTC, kan indleveres over Aasiaat Radio eller pr. mail direkte til Arktisk Kommando.

Skibe over 20 BT, som sejler langs den grønlandske kyst skal melde i KYSTKONTROL systemet. Mindst én gang i døgnet skal afleveres en positionsrapport til Aasiaat Radio.

Aasiaat Radio kan kontaktes på VHF langs hele kysten, på MF i fjordene og på HF i store dele af Grønland afhængig af nordlysets placering.

Se yderligere om Aasiaat Radios frekvenser og kanaler på www.kystradio.gl. Bemærk, at der kan være steder i ly af fjelde og is hvor dækningen er nedsat.

Se mere om KYSTKONTROL og GREENPOS på websitet her.

Det kan være tilrådeligt, at medbringe alternativ kommunikation ved sejlads i Grønland. Iridium er meget brugt; men er ikke et sikkerhedssystem.

Sørg også for at GPS og AIS er i orden inden afsejling, da redningsmyndighederne bruger information fra disse systemer.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen