23. maj er den helt store dag for sejlerne, ikke kun i Aarhus området, men i hele Danmark. Det er i dag dagen hvor det store og flunkende nye Internationale Sejlsportscenter indvides, og dette gøres med pomp og pagt.
Ingen ringere end 50 års fødselsalren HKH Kronprins Frederik slår et smut forbi til frokost, og for at klippe den røde snor, og til lejligheden har Kronprinsen minsandten med bragt sin frue prinsesse Mary - så bliver det ikke større på disse breddegrader.
Midt i april stod det Int. Sejlsportscenter faktisk færdigt på Aarhus Ø. Centret er tegnet af arkitektfirmaet, Entasis og ligger på en af de smukkeste placeringer i hele Aarhus med udsigt til både hav, by og skov.
De nye faciliteter er naturligvis topmoderne og kommer til at spille en central rolle i fremtiden, hvor de er med til at fastholde og endda udbygge Aarhus’ position som en af de helt store sejlsportsbyer.
I fuld vigør
Centeret er allerede fuld af liv og aktivitet, som styrker bredden i sporten og giver et markant løft til dansk ungdoms-, talent- og elitesport – og det er planen at det ikke kun skal gælde i Aarhus, men i hele Danmark.
Huset rummer alt fra kontorafdelinger, værksted, klub og mødelokaler til loungeområde, overnatningsmuligheder, fitnessrum og meget mere.
Hvordan huset i fremtiden egentlig kommer til at fungere, og hvad der ligger af tanker bag, samt ikke mindst hvilke utallige muligheder der kan skabes fremadrettet, det vil du kunne læse meget mere om i vores trykte udgave af BÅD, som udkommer i juni. Her bringer vi et stort portræt og interview med Hans Skou, formanden for fonden bag Sejlsportscentret.
Indtil da kipper vi med flaget og ønsker hele sejlerdanmark tillykke med dette imponerende værk.