Træskibs Sammenslutningen (TS) havde sat hinanden stævne i Helsingørs Kulturhavn til årets Pinsestævne den 18.- 20. maj, og som så mange andre steder i landet viste vejret sig fra sin bedste side.
Omtrent 100 gamle træskibe fyldte godt i havnen, og hvilken kulisse. Med Kronborg i baggrunden, så sendes man virkelig på en tur ned af memory lane, hvor det helt sikkert ikke er svært at forestille sig, hvordan det hele har taget sig ud for mange mange år siden.
Stemningen var naturligvis i top, og de mange tilskuere beundrede de gamle velholdte skibe, og mange fik også en rundtur – tilsat tjære og tovværk.
Krumme i to tidszoner
Om bord på det gode skib Wotan af Køge, ja der fangede vores objektiv lige Michael Krumbæk som til dagligt også er skribent i vores trykte udgave BÅD.
Her har Michael Krumbæk de seneste tre udgaver skrevet om Kitesurfing, om hvordan det er at starte på denne akrobatiske surf disciplin, og pludselig står Krumbæk som skipper på Wotan. Man kan vist roligt sige at Michael Krumbæk lever i to tidszoner - hvor det går knabt så stærkt med Wotan, ja så flyver Krumbæk højt når det handler om Kitesurfing.
Har du lyst til at læse om hvordan man kan komme igang med Kitesurfing, så får du i andledningen af Pinsen Krumbæks første magasin artikel om Kite leveret, direkte ved brug af linket her