Sailing Aarhus har ansat deres nye direktør

Bestyrelsen for Sailing Aarhus har ansat Jon Koch Hansen som ny direktør for Sailing Aarhus. Jon tiltræder stillingen den 1. maj 2018, og afløser Thomas Capitani som tidligere på året blev chef for det nye Sejlsportscenter.

Jon kommer fra en stilling som sponsor- og marketingansvarlig i Aarhus Motion og har i 2013 og 2014 arbejdet som eventkoordinator i Sailing Aarhus. Jon har dermed en særdeles relevant erfaring at lægge ind over de aktiviteter og events, som Sailing Aarhus står for.

En af de første opgaver for Jon må blive at følge op på den model som formanden for Sailing Aarhus og Thomas Capitani lovede i deres redegørelse 2. januar, citat: Sejlklubberne arbejder på en model, hvor Kraftcenterarbejdet i Aarhus for ungdom/talent fortsætter i et samarbejde mellem ESAA og sejlklubberne. Der arbejdes derfor på en ny samarbejdsmodel med Dansk Sejlunion og Team Danmark.

Fejl og sjusk i regnskabet gennem de seneste år, er årsagen til at Sailing Aarhus har negativ egen kapital, hvilket har medført behovet for en genopretningsplan for samarbejdet mellem de seks Aarhus klubber.

Sejlsportscenter i centrum

Jon får sin arbejdsplads i Aarhus Internationale Sejlsportscenter på Aarhus Ø og bliver dermed en del af det brede og meget stærke sejlsportsmiljø, der nu er ved at etablere sig i centret. Det er helt enestående, at så mange sejlsportsaktører nu kan samles under samme tag og i fællesskab udvikle og koordinere tilbud og aktiviteter for sejlere, der favner både talent- og elitesejlere, børn og unge, nationale og internationale sejlsportsevents og som indeholder attraktive muligheder for erhvervsliv og sponsorer.

”Vi er i bestyrelsen stolte af, at vi i Sailing Aarhus kan bidrage til at gøre sejlsport i Aarhus til en signatursport, og med ansættelsen af Jon Koch Hansen vil vi sammen med sejlklubberne kunne fortsætte aktivitetsniveauet med samme kurs og fart som hidtil” udtaler formanden for Sailing Aarhus, Mette Rostgaard Evald.

For Sailing Aarhus er det en højt prioriteret indsats fortsat at udvikle det stærke brand som eventarrangør og professionelle samarbejdspartner, som Sailing Aarhus har formået at skabe i både ind- og udland.

'Jeg glæder mig til at videreudvikle Sailing Aarhus' kommercielle interesser, og være med til at skabe et endnu stærkere brand, både nationalt og internationalt. Aarhus er en meget attraktiv sejlsportsby, og det kommende VM skal vi bruge som springbræt til at sikre os endnu flere store internationale sejlsportsbegivenheder i fremtiden.'

Bag Sailing Aarhus står de seks sejlklubber omkring Aarhus. Samarbejdet har fungeret igennem 10 år og har været med til at skabe grundlaget for, at Aarhus i 2018 er vært for en af de største enkeltstående sportsbegivenheder i Danmark nogensinde – VM i sejlsport.

Og det er også samarbejdet mellem Sailing Aarhus, Idrætssamvirket i Aarhus, Dansk Sejlunion og Team Danmark, der har resultereret i, at vi her i foråret 2018 kan være med til at indvie Aarhus Internationale Sejlsportscenter med bevillinger fra Aarhus Kommune og betydelige donationer fra AP Møller Fonden, Nordea-fonden, Salling Fondene, Lokale & Anlægsfonden.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen