Formandindens værdier, som Line Markert supplerede med ”Vel at mærke i en klub under Dansk Sejlunion”. Det var starten på Lines formandsberetning. Beretningen omhandlede det nye format i DS Grand Prix, Sejlsportsligaen, og hvad der ligger formandinden meget på hjertet – WOW – Women On Water. WOW er taskesejlads for ’erhversramte’ kvinder.
I 2017 har Dansk Sejlunion været i dialog med cirka 53 % af alle DS klubber. Det tal skal øges de kommende år. Sammen med havnens dag, og øget dialog, så skal det være ingredienserne i den mirakelkur for at øge medlemstallet ude i klubberne. Det drejer om at skabe mere synlighed i sejlsporten. Dansk Sejlunion tilbud skal højest være tre klik væk - altså på computeren - Ledelsen vil inspirere og aktivere.
Stabiliseret medlemstal
Siden 2014 har medlemstallet ikke bare stabiliseret sig, men viser en begyndende fremgang til nu 52.000 medlemmer i 257 medlemsklubber. Fremmødet i Nyborg, var også større end i de tidligere år. 57 klubber var repræsenteret, mod 51 klubber i 2017. Læs selv hele Line Markerts beretning på sejlsport.dk
All about the money
Så er der det med pengene. 1) Kommercielt sport, hvor Line fortæller at der dialog med flere markante økonomiske spillere, uden at være særlig konkret 2) Idrættens pengepuljer 3) Fondsmidler. her har DS absolut en styrke, og den kan forventes vil styrke sporten og bredden i 2018. Så er det grej sponsorerne, specielt til eliten.
Finansieringen er et nøgleord for bestyrelsen, krisen truer – uden at Line Markert sætter ord på sagen.
Området har stået øverst på Dansk Sejlunions ønskeseddel gennem de seneste mange år - og pengene er desværre ikke hjemme endnu.
Der er der tale om en solid presbold på DS i 2018, erkender generalsekretær Mads Kolte-Olsen: Ekstern finansiering af sejlerlandsholdets mange og vigtige aktiviteter har stået øverst på ønskeseddlen gennem lang tid. Pengene er som før nævnt ikke hjemme endnu. Derfor er der pres på i 2018, lyder det fra generalsekretær Mads Kolte-Olsen som fortsætter:”Vi skal ud og hente 2,5 mio. kr. til sejlerlandsholdet i løbet af 2018. Det er forudsætningen for, at vi kan opretholde vores ambitionsniveau, hvor det også hører med, at vi skal kunne udvikle sejlere, der kan vinde medaljer også efter 2020”.
Når det gælder klubudviklingsprojekter, vil Dansk Sejlunion søge fondsmidler. Line Markert siger i Nyborg:
”Dansk Sejlunion vil gerne være med til at udvikle aktiviteter i sejlerklubberne. Vi ønsker, at der kommer flere tilbud til børn og familier, kølbåds-sejlads til unge, intro til sejlerskole, kvindesejlads og seniorsejlads blandt andet. Derfor har vi brug for endnu flere penge til at få flere konsulenter ud og hjælpe i klubberne til de fem aktivitetsspor, som vi tror på.”
Budgettet for 2017 viste et underskud på små 3 millioner kroner, så det må kaldes en succes, at underskuddet ’kun’ landende på 951.000 kroner.
”2017 var et overgangsår, hvor vi gik fra en periode med høj indtjening til en lav finansiering, men vi gennemførte alligevel det vi havde planlagt, ved at tage fra vores opsparing. Vi fik et lavere underskud end forventet, da vi havde lavere udgift til OL-landsholdet og så holdt vi igen ved ikke at ansætte en kommerciel medarbejder, samtidig havde vi ekstra indtægter på vores uddannelser” forklarer Mads Kolte-Olsen der forventer et overskud på 600.000 kr. i 2018. Kravet er dog her, at de 2,5 millioner sponsorkroner bliver realiseret – ellers det det sort ud for Dansk Sejlunion!
At mangle 2.5 millioner på budgettet i udgangen af marts måned 2018, uden at have noget konkret, kan måske virke en smule for optimistisk - uden, må der blive tale om et underskud på 1.9 million!
Torm bidrager fortsat med 2.0 millioner kroner om året frem til 2020. Sammen med midlerne fra Team Danmark og DIF, får Dansk Sejlunion en kontingentkrone indbetalt af klubberne, til at vokse til mere end 5 kroner pr. medlem.
Hvordan hænger det sammen, at Dansk Sejlunion på den ene side skal ud og hente mindst 2,5 millioner kroner til eliten, men på den anden side ikke for længst har ansat en kommerciel medarbejder? Promotion-videoen, formandinden stolt præsenterede i Nyborg, indeholder et løfte om ROI – Return On Investment - fra dag ét - til de nye sponsorer.
Thurø Sejlklub viser vejen
Klubudviklingsprisen, den tidligere TORM pris, gik til Thurø Sejlklub, som modtog prisen på grund af et bemærkelsesværdigt eksempel på, hvordan man i en klub kan skabe forandring med deres J70 projekt og sammen har opnået et særdeles højt klub aktivitets miljø. Thurø Sejlklub havde også det største antal delegerede med i Nyborg.
Ingen modkandidat
Uden modkandidat, så var det en formalitet at 'udnævne' Line Markert som ”ny” formand for Dansk Sejlunion de næste 2 år. Bestyrelsen består fremadrettet af Ditte Juul Kristensen, hidtil bestyrelses suppleant, 37 år fra Thurø Sejlklub, arbejder med unge mennesker i sin dagligdag. Den hidtidige næstformand Henrik Voldsgaard, Aarhus Sejlklub, som genopstiller for at redde Dansk Sejlunions skrantende økonomi og bredden i dansk sejlsport. Christian Sparre Hangel, Frederikssund Sejlklub, der stiller op på begrebet: ”Sejlerglæde”. Peter Bjerremand Jensen, Horsens Sejlklub, Søren Johnsen, Skive Sejlklub og stadig elitesejler i E – jollen er valgt som supplant.
Det var en ’cruising generalforsamling’ en af slagsen – ingen kontroverser. Ingen kampvalg om formandsposten. Det, der i kulisserne skabte lidt debat var ikke til afstemning, så alt i alt en ganske fredelig generalforsamling i Nyborg.
Lokalet var godt fyldt op og tæt pakket ved lørdagens generalforsamling i DS som blev holdt i Nyborg. Foto: Flemming Ø. Pedersen/DS