Thurø Sejlklub og Skolerne i Oure indgår træningsfællesskab, med formålet om, at udvikle et stærkt sydfynsk sejlermiljø. Både Thurø og Oure har investeret i J70 både og sammen ønskes det at fremme den udvikling, som er inden for J70 miljøet med SejlsportsLigaen, Youngster, WOW og Grundig cup.
Spændende udvikling
Både Thurø og Oure havde god succes og fart i J70 i 2017. Det lykkedes et mandskab fra Thurø at vinde det første danske klassemesterskabt i J70 og Oure Sejlgymnasium vandt det norske mesterskab i Gundig Cup på fjeldsøen, Bygdin i Norge.
Både Thurø og Oure Sejlgymnasium deltager i SejlsportLigaen i 2018. For at være klar til sæsonen indgås nu et træningsfællesskab, hvor der tilsammen rådes over 6 J70’ere. Fællesskabet består bl.a. i løbende fællestræning, som også inkluderer andre Ligahold med bl.a. Svendborg Sund Sejlklub, samt afholdelse af et Tune-Up stævne lørdag den 5. maj, med 12 besætninger fra hele landet.
Visionen er over de næste år, at udvikle træningsfællesskabet til et stærkt og motiverende træningsmiljø hvor flere mandskaber vil søge hen, for at få skærpet konkurrencetræning, og hvor der over sigt bliver ligevægt mellem unge og “erfarne” sejlere.
Aktiviteter i 2018
* 5. maj Tune-Up Thurø
* 9.-12. Juni Youngster Oure
* Sep. Oure Sejlgymnasium, har Will Cars til Nordisk Mesterskab i Grundig Cup
* Okt. Klubmesterskab Thurø