Nekrolog: En verdensmand i et lille land

Der er skrevet mange flotte ord om Prins Henrik som dødede natten til tirsdag. Fra fire trofaste sejlerkammarater har vi her på Bådmagasinet modtaget nedenstående anderledes nekrolog, hvor venner fik lyst til at sende Prins Henrik ud på sin sidste rejse, med endnu flere Salutskud, end de 81 han fik i går.

PrinsHe

Sejlervennerne skriver:

En verdensmand i et lille land. Nok den mest rammende overskrift om H.K.H. Prins Henrik som dødede den 13. februar 2018.

Den 15. februar lød der tre gange 27 salutskud fra batteriet Sixtus på Holmen. Vinden var sydlig så skuddene kunne høres helt til Skovshoved.

Her er yderligee 27 'salutskud' fra fire sejlere som stod Prins Henrik nær.

 1. Salutskud – Fordi Prins Henrik tog sejlsporten til sig i 1967 da tronfølgerparret fik Knarren Triton foræret af KDY.

 2. Salutskud – Fordi Prins Henrik fik Drageklassen revitaliseret i 1982 og gjorde den vanskelige Drage – kongelig, klassisk og til den måske mest konkurrenceprægede bådklasse, der findes.

 3. Salutskud – Fordi Prins Henrik ofte kom med Dannebrog ved deltagelse i stævner i hele Europa – fjernest ved Gold Cup i Cascais ved Lissabon i 2007.

 4. Salutskud – Fordi Prins Henrik lykkedes med at gøre sin ældste søn Kronprins Frederik til sejler og at Kronprins Frederik er godt på vej til at gøre det samme med sin ældste søn Prins Christian.

 5. Salutskud – Fordi Prins Henrik i 1988 etablerede holdsejladsen Prins Henrik Silver Trophy – en dyst mellem kongelige klubber i Hong Kong, Cowes, Danmark og sejlklubben i Arcachon. Sejladser som har betydet mange venskaber og oplevelser for livet.

 6. Salutskud – Fordi Prins Henrik var initiativtager til det store dragestævne i Douarnenez ved Brest og som hvert forår tiltrækker mange Drager. PH nåede at deltage 10 gange.

 7. Salutskud – Fordi Prins Henrik tog initiativ til at genetablere Régates (ja det er med et t) Royales i 1985. En sejlads i Cannes som Christian X deltog i fra århundredeskiftet op til 2.verdenskrig. Régates Royales er i dag det mest betydende klassiske stævne i verden - ca 200 både deltager - og Dragen med det største felt.

 8. Salutskud – Fordi Prins Henrik var æresformand for KDY i 44 år og stillede op hver gang klubben kaldte.

 9. Salutskud – Fordi Prins Henrik forstod og lærte os sejlere om, hvordan man er en rigtig sejler. I sin tale til KDY´s 150 år jubilæum udtrykte han det således: ”Sejlsport handler om kammeratskab, elementerne og om at sejle, ikke altid at vinde”.

10. Salutskud – Fordi Prins Henrik involverede sig i de klubber i udlandet som var fremsynede og havde sejlerhjertet på rette sted: Voile d´ Arcachon, Yachtclub de Cannes, Royal Yacht Squadron, Royal Hong Kong Yacht Club og ikke mindst Stamford Yacht Club, som han også var æresmedlem af.

11. Salutskud – Fordi Prins Henrik sejlede transatlantisk sejlads 4 gange og nød det.

12. Salutskud – Fordi Prins Henrik opnående bronze ved EM i Drage i 1987 og vandt russisk mesterskab året før.

13. Salutskud – Fordi Prins Henrik med sine skabende kunstneriske evner skrev digte om sejlads og om Dragen - en ustyrlig kvinde.

14. Salutskus – Fordi Prins Henrik modtog og glædede mange sejlere til receptioner på Dannebrog under de stævner han deltog i.

15. Salutskud – Fordi Prins Henrik trods af sin høje alder evnede at tale med og inspirere unge mennesker.

16. Salutskud – Fordi Prins Henrik satte sin hat som han ville og havde styrken til at lade den sidde som den var sat.

17. Salutskud – Fordi Prins Henrik som en kærlig skipper holdt sammen med sine gaster igennem et helt liv.

18. Salutskud – Fordi Prins Henrik takkede ja til at blive honorær skipper på WINGS - en 12mR som hans gamle gaster fik sat på landkortet ved at vinde EM i 2017.

19. Salutskud – Fordi Prins Henrik som den levemand han var, udviklede sømandskost fra at være noget man lever af til at være noget man lever på.

20. Salutskud – Fordi Prins Henrik skabte et godt kammeratskab om bord – ”et broderskab – fraternité”

21. Salutskud – Fordi Prins Henrik forstod at skabe lighed med sine sejlervenner– ”egalite”

22. Salutskud – Fordi Prins Henrik i et og alt stod for frihed – frihed til at følge sit hjerte, sin kultur, sin fornuft og sine fornemmelser – ”liberté”

23. Salutskud – Fordi Prins Henrik drillede sine gaster med at introducere dem for mærkelig mad – søpølse, stegt hanekam, surstrømming, komave, rådne kinesiske æg og fugle fra fjeldet med fæl lugt – hvis man ikke spiste op havde man tabt.

24. Salutskud – Fordi Prins Henrik ved særlige lejligheder serverede rom fra de vestindiske øer – rom leveret som en del af betalingen for øerne i 1917.

25. Salutskud - Fordi Prins Henrik havde evnen til at få mennesker til at føle sig godt tilpas i hans selskab.

26. Salutskud – Fordi Prins Henrik med sin skaberkraft var en karismatisk inspirator

27. Salutskud – Fordi Prins Henrik vil præge vores tanker og væremåde i resten af vores liv.

Æret være hans minde.

Mark Flindt, Peter Kampmann, Lars Hendriksen og Philipp Skafte-Holm







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen