Line Markert: Prinsen var en inspiration for alle i dansk sejlsport

Dansk Sejlunion sender de varmeste kondolencer til Hendes Majestæt Dronningen og den øvrige kongefamilie i anledning af Hans Kongelige Højhed Prins Henriks død.

Udtalelse fra Dansk Sejlunions formand, Line Markert:

Det er med stor sorg, jeg har modtaget meddelelsen om H.K.H. Prins Henriks bortgang. I denne stund sender jeg mine tanker til Hendes Majestæt Dronningen og den nærmeste familie.

Samtidig vil jeg på dansk sejlsports vegne gerne udtrykke min dybeste taknemmelighed over det enestående engagement i sejlsporten, som H.K.H. Prins Henrik udviste gennem hele sit liv.

Med sin kærlighed til sejlsporten og sin engagerede indsats som både kapsejler og initiativtager var H.K.H. Prins Henrik en inspiration for alle. Vi har ikke ord, der kan beskrive rækkevidden af den betydning, som Prinsen har haft for udbredelsen, fællesskab og udviklingen i dansk sejlsport.

Med H.K.H. Prins Henriks bortgang har vi mistet en ambassadør, der med sit virke bragte glæden ved sejlsport ud til hele Danmark.

Æret være H.K.H. Prins Henriks minde.
Line Markert
formand
Dansk Sejlunion







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen