Youngsters: Tilmeldingen til første Camp er åben - kom glad

Horsens, som den første by i rækken af flere, er nu klar til at tage i mod Youngsters sidst i april. Sejlklubben og de unge er i fuld gang med planlægningen til de fedeste læringsmiljøer, som allerede nu tegner rigtig godt.

Alt i mens at der arbejderes i kulissen, opfordres der fra Youngsters til at andre unge og interesserede rundt i hele landet tilmelder sig første camp i Horsens. Når de er tilmeldt, er det en god ide at blive medlem af Youngsters Facebook side og gruppen, som Youngsters har oprettet som del af det nye fællesskab.

Har man mod på at blive en del af Youngsters miljøet, er det nu man skal komme på banen for tilmeldingen er netop åbnet. Det er ikke nødvendigt at du er god til at sejle, det kan være du er bedre til at dømme sejladser eller bare gerne vil lære det. Måske går du med en drøm om at kunne klippe de sjoveste videoer, så skal man også komme, lyder det fra folkene bag.

Tre på stribe - Horsens sejler i J/70 – hele tiden

Fra de unge i Horsens er der flere gode grunde til få Youngsters på besøg. J/70-miljøet vokser og de vil med deres nye både gerne vise hvad J/70’erne kan tilbyde netop de unge.

”J70 miljøet i Danmark er hastigt på vej frem, og vi skal helt sikkert have endnu flere af de unge med. Vi investerede i efteråret i 3 nye klubbåde, og synes det er den helt perfekte måde at melde os på banen som Østjyllands J70 center ved at afholde tre J70 weekender i klubben her til april, og med Youngsters camp have mulighed for at vise de unge hvad J70 sejlads kan. Jeg glæder mig meget til en travl men fed april” lyder det fra Jacob Nikojasen der sammen med Youngsters og Sejlsportsligaen, er i fuld gang med planlægningen.

Fire spor for alle deltagere

Campen kører i fire spor, hvor alle Youngsters kommer rundt omkring og får lært mere om hvert spor. De fire spor er meget forskellige, men handler alle om, hvordan man bliver udfordret og bliver bedre samtidig med at man er social med de andre Youngsters. Sporene hedder: Speed + Race format + Socialize + Media.

Der vil være instruktører, kendte ansigter fra sporten, udenlandske gæster og en masse andet som del af de fire spor under campen.

Klubuafhængig – kom hvis du vil være en del af miljøet

Som Youngster behøver du ikke være medlem af en sejlklub for at deltage, du kommer bare som du er og tilmelder dig ligesom som alle andre.

Det er vigtigt at tilmelde sig til Youngsters på facebook-siden eller gruppen – hvis man vil have information eller stille spørgsmål til folkene bag.

Du finder link til tilmeldingen af Campen her.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen