Stem på Årets Sejlsportspræstation

Se de fem nominererede til Årets Sejlsportspræstation 2017. Du kan også deltage - stem på din favorit og vær med i lodtrækningen om en Spinlock Deckvest fra Columbus Marine A/S.

Årsskiftet venter lige rundt om hjørnet. Dermed er tiden inde til at se tilbage på årets højdepunkter - og dem har der (som altid) været masser af inden for sejlsporten. Også set med danske øjne...

Nu er spørgsmålet, hvem der har leveret det bedste resultat af alle - Årets Sejlsportspræstation 2017 ?

Dansk Sejlunion og Columbus Marine A/S står bag uddelingen af prisen, hvor vinderen modtager i alt 20.000 kr.

Her er årets fem nominerede kandidater:

Anne-Marie Rindom, Laser Radial
For EM-sølv og World Cup-guld

SAP Extreme Sailing Team
For samlet sejr i Extreme Sailing Series 2017

Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen, 49erFX
For VM-guld – første danske VM-titel i en 49er-klasse

Sebastian Kornum, Windfoil
For VM-sølv og tre podiepladser ved World Cup-events

Lin Ea Cenholt og Christian Peter Lübeck, Nacra 17
For to podiepladser og etablering blandt verdens bedste

DU kan være med til at udpege årets vinder. Det gør du ved at afgive din stemme online her (eksternt link, red.)

Fristen for at deltage i afstemningen er 31. december 2017, og du kan kun stemme én gang.

For at deltage, skal du indtaste din email-adresse. Samtidig kommer du med i lodtræningen om en Spinlock Deckvest LITE+ til en værdi af 1500 kr. - venligst udloddet af Columbus Marine A/S.

Din email-adresse opbevares fortroligt - og kun indtil, lodtrækningen er afgjort. Vinderen får direkte besked.

Online og priskomité udpeger vinder

Foruden onlinestemmer - der til sammen vægter 40 procent - ligger afgørelsen om Årets Sejlsportspræstion i hænderne på en priskomité, som blandt andre består af Bådmagasinet - i alt ni medlemmer fra øvrige sejlsportsmedier, dagblade, Team Danmark samt Dansk Sejlunions formand og sportschef. Komitémedlemmerne stemmer individuelt.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen