Vigtig aftale for VM i 2018 på plads

Selv om store dele af organisationen bag VM i sejlsport 2018 i øjeblikket er optaget af Yacht Racing Forum i Aarhus, så arbejdes der videre i kulissen. Organisationen kan her mandag middag nemlig oplyse, at man har indgået aftale med det globale produktions- og distributionsselskab Sunset+Vine om at producere og distribuere TV-dækningen af næste års VM i Aarhus. Det er forventet, at TV-produktionen bliver distribueret til op mod 50 lande.

Sunset+Vine kommer til at producere og distribuere syv dages live-dækning af kvalifikationsserien online [2-8 August], plus fire dages live tv-dækning af hver af de 10 medaljesejladser [9-12 August].

Hver dag efter medajlesejladserne producerer de derudover en udsendelse med højdepunkter fra dagen. Disse programmer distribueres internationalt til både TV-stationer og digitale medier over hele verden, og mon ikke du kan finde disse her på Bådmagasinet.dk. Sidst men ikke mindst leverer og distribuerer Sunset+Vine alle nyheder fra VM i Sejlsport til digitale medier og TV.

Andrew Preece, Executive Director hos Sunset+Vine, udtaler: 'Vi er beærede over, at World Sailing betror Sunset+Vine at blive deres produktions- og distributionspartner for deres Olympiske bådklasser for tredje gang i træk. I løbet af de fire år, som sejlsportens cyklus strækker sig over, er VM det største event for de Olympiske klasser. Derfor er det en vigtig begivenhed for TV-stationer, som får hjælp til at planlægge deres dækning og til at identificere sine medaljehåb frem mod OL i Tokyo.

Det er vores opgave at levere den bedst mulige dækning ved hjælp af helikoptere, droner og, i samarbejde med SAP Analytics/Sailtracks, 3D-animationer og kameraer ombord på bådene. Tilsammen vil denne tilgang hjælpe med at opbygge profilerne for de atleter, der klarer sig godt i Aarhus og give dem omtale i deres hjemlande frem mod de Olympiske Lege.'

VM-Chef Klaus Natorp glæder sig også over samarbejdet: 'Med Sunset+Vine har vi sikret en meget erfaren og yderst kompetent samarbejdspartner på området. Deres samarbejde med SAP Analytics/Sailtracks ser vi som en yderligere gevinst for TV-dækningen af VM. Vi ser frem til at få eventen, Aarhus og Danmark præsenteret for verden på professionel vis med flotte billeder.'

Mere info om VM og pressemateriale her







★ Artikel

★ 400 sømil i en solcelledrevet serieproduceret båd

★ Test af sejlbåde

★ Spændende balance mellem sejlglæde, fart og komfort

★ Interview & Portræt

★ H.C. Hansen: Vigtig stemme i dansk sejlsport

★ Artikel

★ To danske favoritter blandt årets bedste både i Europa

★ Artikel

★ Københavns Kommune gør det mere bøvlet for sejlerne

★ Test af motorbåd

★ Northman 1300 trawler: Flydende komfort til cruising i lavt...

★ Interview & Portræt

★ Jonas Warrer om OL-format: ’God måde at gøre det på - hvis vi...

★ Test af sejlbåde

★ Bavaria 31: Vellykket og funktionel cruiser

★ Test af motorbåd

★ Elegante ulve i fåreklæder





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen