Traditionen tro, så afholder Dansk Sejlunion årets klubkonfrence den 17.-18 november 2017 - og også i år foregår det i Vingted Centret, tæt på Vejle. I år er temaet: "Den synlig klub". Sejlklubben skal være en synlig aktør i lokalområdet – blandt politikere, erhvervsliv, sponsorer, institutioner, lokalpresse og sociale medier. Noget som stort set alle sejlklubber i Danmark kunne blive bedre til. Der bliver fem temaer på konferencen. Klubkonferencens fem temaer:
Kommunikation og digitalt klubliv
Hvad betyder det for sejlklubben, at danskerne er blevet digitale? Hvilke krav stilles der til klubbens kommunikation? Og hvordan får klubben det bedste ud af mulighederne på de sociale medier? Få ny viden og masser af tips om synlighed og kommunikation – afgørende discipliner at mestre for nutidens sejlklub
Lokal politik og relationer
Er sejlklubben synlig i sit lokalområde? Og hvordan opfattes klubben, set udefra?? Bliv klogere på, hvordan sejlklubben skaber stærke relationer til kommune, myndigheder, erhvervsliv og det øvrige foreningsliv. Og få svar på, hvad sponsorer søger som modydelse
Sport, udvikling og kvalitet
Med bare lidt coaching kan en jævn aftenmatchsejler blive en dygtig kapsejler – få tips til, hvad klubben kan gøre! Hør om synlig kvalitet og udvikling i sejlklubbers træning af børn og unge – og få de nyeste input til vejen fra lokal kapsejlads til deltagelse i Sejlsportsligaen på en måde, der engagerer hele klubben
Synlig ledelse
Hvad er best practice i klubledelse og foreningsudvikling? Hvilken betydning har det, at sejlklubben har en stærk vision at arbejde ud fra? Dette spor handler om at skabe synlig og effektiv klubledelse – med afsæt i gode eksempler og relevant forskning på området
Synlige tilbud og fyldte klubbåde
Med afsæt i stærke cases fra Thurø Sejlklub og Skolerne i Oure handler dette spor om, hvordan sejlklubben skaber tilbud, der fanger de unges interesse. Hør om klubbåde sat i system, der sikrer fuld booking hele ugen. Og få indblik i, hvordan klubben kan mobilisere et stort antal frivillige til en fælles sag
Program fredag
17.00 Ankomst og tjek ind
18.00 Fælles velkomst. Herefter er der workshop, hvor kommunikationsekspert My Gaarde (Center for frivillig socialt arbejde) fortæller om, hvordan vi bliver (endnu) skarpere i at formidle vores personlige og inspirerende fortællinger om sejlads og klubliv
20.00 Middag
21.00 Ungdomsforsker Søren Østergaard (Center for Ungdomsstudier) tager pulsen på nutidens unge – både de aldersunge (13-25 år) og de livsunge (uanset alder). Udgangspunktet er sejlklubbers muligheder for at tiltrække unge
22.00 Netværk i baren
Program lørdag
07.00 Løb, svøm og stræk ud
07.30 Morgenbuffet åbner
08.30 Tjek ind for lørdagsdeltagere
09.00 – 10.00 Mikkel Anthonisen, skaber af sklerose-projektet, Oceans of Hope, taler om, hvordan sejlklubber kan styrke deres egen fortælling gennem sejlernes fælles passion for havet
10.00 – 10.30 Pause og netværk
10.30 – 11.45 Modul 1
11.45 – 13.00 Frokost
13.00 – 14.15 Modul 2
14.15 – 14.45 Pause og netværk
14.45 – 16.00 Modul 3
16.00 – 16.30 Fælles afrunding
Tilmelding til klubkonference kan foretages her. Sidste frist er 6. november 2017.