Den flydende udstilling nærmer sig - og den største sejlbåd er netop ankommet

Årets store båd- og vandsportmesse på Ishøj Havn nærmer sig med hastige skridt, og der er i skrivende stund under to uger til, udstillingen slår dørene op fredag den 1. september 2017.

Udendørs bådudstilling rimer ikke rigtig på det danske sommervejr, som vi har oplevet indtil videre - men i Ishøj kan vejret bare komme an. Den store hal på over 2.000 kvm sikrer mulighed for at nyde maritimt tilbehør og udstyr i tørvejr, og Tempohuset skaber i det hele taget unikke rammer for en udendørs udstilling, som jo på den måde også er indendørs.

Flot udbud af både

Den flydende udstilling på Ishøj Havn kan i år løfte sløret for en mangfoldig flåde af både, spændende fra de små hurtige speedbåde, over kvalitets kølbåde, til helt store og eksklusive katamaraner - alt hvad dine drømme kan indeholde. Der er noget for enhver smag og pengepung.

Der vil altså med sikkerhed være lidt for enhver sejler, som har lyst til at hente inspiration til det maritime liv, blive vejledt og rådgivet i forbindelse med den næste båd- eller udstyrshandel. Udstyr vil, som tidligere nævnt, være repræsenteret i den store hal, hvor du kan finde alt fra køl til mast.

Beliggenhed, beliggenhed

Som alle ved, så er det vigtigt at være nem tilgængelig, og her har Ishøj Havn beliggenheden med sig.
Udover at du naturligvis kan ankomme ad søvejen, og måske lave en weekendtur ud af det, så er havnen tæt på motorvejen og offentlige transportmidler. Høje Taastrup Station og S-toget ligger ikke langt væk, og bybusserne kører dig lige til kajen.

Kommer man langvejs fra, er der ikke langt fra Kastrup Lufthavn til Ishøj Havn - og for at vende tilbage til weekendturen, så vil det være optimalt at kombinere det hele med et kulturelt input, kunstmuseet Arken ligger placeret lige overfor udstillingen.

Gratis entré - gratis parkering

HUSK, det er gratis at besøge udstillingen, og det er gratis at parkere. Det er tilmed nemt at finde en parkeringsplads. På Ishøj Havn vil der være boder med vand, fadøl og grill med både bøffer og pølser, så alle kan få appetitten stillet, og tørsten slukket.

Udstillingen holder åbent fra den 1.-3. september 2017 (fredag & lørdag 10.00-18.00 & søndag 10-17.00).

 







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen