Under fælles fremsyngning af ”Blæsten går frisk over Limfjordens vande” sejler Oceans of Hope mod vest over Nissum Bredding i hård vind med pust i kulingsstyrke. På afstand, og inden landdelen af vestkysten dukker op over kimingen, anes konturerne af mange skorstene, kraner og vindmøller. Vi er på vej på til Thyborøn på vores sejlads Danmark Rundt.
Byen som ligger helt ude på en tange så langt vest på, man kan komme i Danmark. Lige der, hvor verden begynder. Man fyldes af ærefrygt over den menneskelige viljestyrke og handlekraft, Thyborøn udstråler med sine store moler, hundredevise af fiskeskibe og haller – her finder man løsninger, når man møder udfordringer. Her har fiskerne siden starten af 1800-tallet trodset elementernes rasen og sejlet ud på havet for at forsørge sig selv, familien og det samfund, de var en del af. Det var nødvendigt at sejle ud, også selvom mange aldrig kom hjem igen, men forsvandt i bølgerne under fangsterne. Kvinderne og de efterladte har måttet bære en sorg, de fleste af os ikke forstår i dag, livet skulle gå videre.
Vi anløber Konsumkajen i Thyborøn og tages imod af vores lokale vært, Joan Hvas, som har sejlet med på jordomsejlingen og senest igen på vores Danmark Rundt i år. Joan og hendes mand Erik kender alle i byen og har fortalt vidt og bredt om Oceans of Hope og sørget for, at vi bliver en del af de traditionsrige Fiskedage. Og sikke en velkomst og gæstfrihed vi møder! Der er sørget for alt. Forretningsdrivende, fiskere, pressen, turistforeningen, beværtninger, ja, alle synes at have ønsket at gøre vores ophold så godt som muligt. Mad, drikke, udstyr til båden, fribilletter til Fiskedagene og festen om aften med levende musik, hvor Thyboerne går forrest og viser, hvordan man skal feste!
Folk kan komme om bord på Ocean of Hope.
Det føles som et umiddelbart og ægte møde mellem åndsfæller, Oceans of Hope og Thyborøn. Vores fælles relation til havet. Den konkrete nødvendighed, der er forbundet med at skulle sejle, for at overleve. Men også den længsel og dragende virkning, som havet har på os. Oceans of Hopes jordomsejling var en nødvendig rejse. Der var noget, der skulle rettes op på. Vi har ændret opfattelsen af sklerose og vist, at når man møder udfordringer og begrænsninger, så skal man finde muligheder og løsninger. Og vi skal gøre det sammen. Vi skal dygtiggøre os, gøre os umage og have respekt for naturens kræfter, og vi skal vise ydmyghed over for havets og livets uforudsigelighed. Fra det sted åbner mulighederne sig – og vi vil blive beriget med naturens og livets gaver.
Store smil og glade dage i Thyborøn.
I Thyborøn oplever vi dette helt banale livsvilkår udlevet på en enkel og ligetil måde med kløgt, hjertevarme, dygtighed og handlekraft.Tak til Joan og Erik Hvas, tak til alle de mennesker, der støttede Oceans of Hope under vores ophold.
TAK THYBORØN – OG PÅ GENSYN!