HUSK - På lørdag er det Havnens Dag hvor Vild med Vand afholdes

Lørdag den 10. juni er Havnens Dag, og det bliver en ganske travl dag for de 70 havne som nu er med i projektet der er døbt 'Vild med vand'. Sammenlagt vil 1.000 aktiviteter være med til at trække nye folk på din lokale havn.

Der vil helt sikkert være mange is-spisende gæster på havnen kommende lørdag, men ideen er naturligvis at tiltrække nye medlemmer, hvad end det er i den lokale kajakklub, sejlklub, surfklub eller hvilken klub, der nu må få glæde af de mange besøg.

I Skovshoved kan du opleve det gode skib Ocean of Hope, som sammen med eleverne fra Oure holder åbent skib, et helt unikt projekt som du kan læse meget mere om her – i Rungsted går de i blåt, og i Nykøbing Falster handler det om noget så anderledes som geocaching og golf – ja, hvad pokker har det med hinanden at gøre?

Den forholdsvis nye havnefoged på Rungsted Havn Anders Söderberg har taget vmv-projektet til sig, og opfordret de mange butikker og restauranter samt lokale klubber der findes på Rungsted Havn til Blåt-tema.

Rungsted Havn vil i dagens anledning være pyntet op med blå balloner – erhvervsforeningen på Rungsted Havn opfordrer alle butikker og restauranter til at lave gode ’blå-tilbud’ - det kunne være en blå is, en blåbærtærte til kaffe, måske en ny blå kjole til lillemor, eller hvad med en blå skipperkasket til far?

Der vil naturligvis være masser af krabbe-væddeløb på mange af de 70 havne som deltager, du kan opleve Flyvevåbnets helikopter forskellige steder, og set med Bådmagasinets øjne, så håber vi naturligvis på en masse mennesker som har lyst til at prøve en sejltur i de mange forskellige bådtyper som alle de sejlklubber stiller op med på dagen.

Find lige netop den havn, og den aktivitet du har lyst til på oversigten her, og få lidt inspiration fra Camilla Ottesen som er blevet vmv-ambasadør i videoen her:

Ps: Skal du bare ned til din båd og et smut på vandet, så kan det godt være du må parkere et andet sted end normalt. De 70 havne vil vrimle med gæster







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen