Oure: Når kursen er Danmark

Om en god uges tid, tirsdag d. 6. juni, stævner Oure Højskoles sejladselever og –instruktører ud fra Lundeborg på Sydfyn og sætter sejl mod nye danske farvande. 12 dages sejlads rundt i de danske farvande skal give eleverne et indblik i livet til søs, og kendskab til de mange fantastiske turmuligheder, som de danske havne og øer muliggør.

Turen rundt i Danmark bliver samtidig den helt store kulmination på kursisternes 12 ugers højskoleophold, hvor de har været igennem et intensivt sejladskursus i godt sømandskab, samarbejde til søs og duelighedsprøve.

Eleverne har under deres højskoleophold bl.a. fået undervisning i praktisk sejlads, sejlteori ifa. trim og navigation, og er blevet rigtig gode til at samarbejde om det at sejle skibet som en sammentømret besætning.

Det er alt sammen kompetencer, der skal sikre en god tur, men at være på tur for sejl indebærer også at bo tæt sammen og i højskolens DS 37 Matchracere er der ikke megen komfort.

Det giver dog en helt særlig intim og hyggelig stemning hver aften at folde sit liggeunderlag og sovepose ud, og falde i søvn omgivet af sine bedste højskolevenner, side om side.

Maden står eleverne også selv for, og har været på kokkekursus for at få tips og tricks til spændende og nærende mad på Trangia-sæt. Derfor satses der også på, at der kan købes en fisk eller to, hos den lokale fiskekutter, og at elever dermed får en lokal oplevelse, når turen går rundt i Danmark.

Mega-event med Oceans of Hope

På havnens dag, og som en del af et Vild med vand projektet i Skovshoved, inviterer Oceans of Hope og sejlerne fra Oure til havnefest lørdag d. 10.juni KL. 10.00, inviterer Oceans of Hope og Sejlerne fra Oure til havnefest på Skovshoved Havn. 

Det bliver kulminationen på et nyt spændende og tæt samarbejde om at inspirere og dele glæden ved sejlads.

Det er samtidig en måde at dele sejladsens mulighed for menneskelig udvikling og for at nære menneskets potentiale til gavn for dem selv og fællesskabet. Noget, der gør sig gældende for både højskoleeleverne og de målgrupper som Oceans of Hope arbejder med.

På dagen vil det derfor være muligt både at høre om livet og mulighederne som højskoleelev i sejlads på Oure Højskole og om projektet Oceans of Hope.

Havnefesten er for alle og der vil være aktiviteter for både børn og voksne, bl.a. rundtur på 'Ocean of Hope' skibet der sejlede jorden rundt med sklerose-ramte i 2014-2015.

Efter eventen i Skovshoved sætter højskoleeleverne atter sejl, så du vel kunne møde eleverne rundt om i Danmark.

Ruten kan følges på nedenstående sociale medier, ligesom Bådmagasinet nok ikke kan dy sig for at bringe et lille skriv i ny og næ:

Facebook: Sejlerne fra Oure

Instagram: sejlernefraoure

Shapchat: sejlernefraoure

OceanOure

Eleverne fra Oure, skal på deres sommertur mødes med 'Ocean of Hope' - det foregår på havnens dag ifm. Vild med vand arrangementet på Skovshoved havn, lørdag den 10. juni kl. 10. 







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen