Succesfuld aarhusiansk sejlerskole fejrer jubilæum

Aarhus Sejlklubs Sejlerskole kan i 2017 fejre 20 års jubilæum. Mere end 500 aarhusianere er siden 1997 blevet klogere op sejllads, og Sejlerskolen er blevet en vigtig del af Aarhus Sejlklub og det maritime liv omkring Aarhus Ø.

"Flere og flere aarhusianere sejler i fritiden. Jeg tror, det er drømmen om naturoplevelser og frihed på det åbne hav, der tiltaler mange. Og når man samtidig kan nyde den smukke natur omkring Aarhus Bugten og Østjyllands kyster, kan man ikke bede om mere som sejler", siger næstformand i Aarhus Sejlklub, Kenneth Meier-Andersen.

Op af sofaen

Senest har tv-programmet ”Kurs mod fjerne kyster” inspireret mange til at komme op af sofaen og ud på vandet. Det mærker man også i Aarhus Sejlklubs Sejlerskole, der særligt i de seneste år har oplevet en stigende interesse.

Aarhus Sejlklub har 20 frivillige instruktører, der sørger for at mere end 90 elever kommer på vandet og lærer at sejle. I Sejlerskolens første sæson var der 24 elever, som deltes om to sejlbåde og en håndfuld instruktører.

ASK11

På Sejlerskolen lærer eleverne lærer om sikkerhed og vedligeholdelse, ligesom de bliver dygtige til bådmanøvre og det at planlægge en sejlads. Skolen har også en kapsejladslinje, hvor elever træner i kapsejlads. På baggrund af stor efterspørgsel er der i 2017 ydermere oprettet en linje med fokus på tursejlads.

Når Aarhus næste år er vært for Sailing World Championship 2018, bidrager Aarhus Sejlklub blandt andet ved at lægge bøjer ud til de baner, der bliver sejlet på, ligesom elitesejlere fra klubben vil deltage i konkurrencerne.

Aarhus Sejlklub har vundet Dansk Sejlunions Sejlerskole Cup tre ud af fem mulige gange. Ligeledes deltager et antal teams fra Aarhus Sejlklubs Sejlerskole hvert år i H-Bådsligaen, ligesom elever og instruktører er ivrige gaster til kapsejladser hjemme på Aarhus Bugten og til stævner i hele landet.

Kom til reception

Jubilæet markeres med en reception lørdag den 20. maj kl 16.30 i Aarhus Sejlklubs klubhus beliggende Kystpromenaden 7, 8000 Aarhus C.

Sejlerskolen afholder samme lørdag den 20. maj 2017 kl. 10-15 Kapsejlerdag ud for Aarhus lystbådehavn, hvor seks både med sejlerskoleelever og instruktører sejler tæt og underholdende kapsejlads mod hinanden.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen