Beha-brødrene tilbage i CB66 klas- sen efter Kurs mod fjerne kyster

De nære kyster er rykket nærmere for Beha Erichsen-brødrene, der gør comeback i CB 66 klassen her i 2017. Som kommentatorer på OL i Rio har familien varmet op til igen at være klar til kapsejladsbanen. Emil og Theis, der lige er vendt hjem efter en tre år lang jordomsejling med skibet Havana, vender nu tilbage til kapsejladsbanerne i deres CB 66'er.

båstad1 2

Emil har sejlet kapsejlads i mange år, i både Optimist, Europa og Laserjollen, og er skipper på CB66eren. Men planen er at både far, Mikkel Beha Erichsen, mor Marian og de to mindre brødre Theis og Alfred alle skal være med på CB-holdet i 2017 sæsonen.

Kom med på bootcamp

CB66 sæsonen starter op med en træningsbootcamp, hvor alle er velkomne - også helt nye sejlere. Trim og kapsejladsteknik vil være i fokus på campen. Her lærer de erfarne sejlere fra sig under en hyggelig og afslappet atmosfære. Det binder klassen mere sammen og skærper niveauet ude på banen.

båstad4

CB66 klassen er en aktiv klasse, hvor de sociale også fylder meget.

Boot campen er tilrettelagt med fokus på råd og tips omkring trim, opsætning, taktik og gode sejloplevelser. Det er hyggeligt og rigtig lærerigt – alle er velkomne, og ingen er for nye eller for gamle til at være med.

"CB66 klassen har planlagt årets stævner for 2017, og vi er fortsat er glade for at være en del af Sportsbåd Open, som følger Sejlsportsligaens 1. division. Det er med til at sikre en fantastisk stemning på havnen til stævnerne, og gode muligheder for at møde gamle sejlervenner, eller stifte nye bekendtskaber på tværs af klasser og klubber", fortæller Susanne Lisa Madsen, der er bestyrelsesmedlem i CB66 klubben.

Sommeren 2017 byder på en række spændende dyster:

  • Boot camp den 8.-9. april
  • Påskestævne i Hellerup den 15.-16. april
  • 4 stævner i Sportsbåd Open
  • DM over 3 dage
  • Nordisk mesterskab
  • 2-3 svenske stævner

Der er stor interesse for klassen ude i klubberne - nye sejlere kommer til og gamle sejlere vender tilbage til klassen. "I 2017 ser vi frem til et gensyn med de tidligere Danmarksmester i 2011 og 2012 - Anders Nyholm og Christian Schaffalitzkys- som gør comeback i klassen. Det skærper konkurrencen i klassen, og det giver bedre sejlere samlet set. Det er vigtigt at have gode sejlere i klassen, som kan vise vejen for de andre og som kan lære fra sig, når der kommer nye sejlere i klassen", fortæller Susanne Lisa Madsen.

båstad 9

Line Markert, formand for Dansk Sejlunion, er aktiv i CB66 klassen.

Der er generelt både mullighed for at deltage i nationale og internationale stævner samt lokale aftensmatcher, så de sejladsmæssige ambitioner kan tilfredsstilles. Men det sociale liv fylder meget i klassen. "Når vi sejler aftensmatcher, spiser vi sammen, og når vi er til stævner, er der liv og glade dage for alle aldre. Til stævnerne sejler vi typisk seks-syv sejladser på en dag –og det giver bare vildt meget sejlglæde for både grønne og mere garvede sejlere", pointerer Susanne Lisa Madsen.

CB66 Racer er en god båd at vælge for dem, der er trætte af at kæmpe med at samle store besætninger til kølbåds-kapsejlads, og som gerne vil kunne deltage i stævner over hele landet uden at skulle bruge tre weekender på ét weekendstævne.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen