Et af Europas største sejllofter slår dørene op og byder indenfor til en dag med spændende rundvisninger og interessante foredrag.
”Vi glæder os rigtig meget til at kunne byde indenfor til en dag i sejlets tegn. For de fleste mennesker er det en særlig oplevelse at se, hvordan vi producerer sejl, faktisk ret imponerende”, fortæller marketingchef Lise-Lotte Møhring Larsen. Dagen byder på guidede rundvisninger på sejlloftet med en smagsprøve på virksomhedens unikke teknologi til fremstilling af membransejl. ”EPEX er vores membransejl, hvor vi producerer sejl helt fra bunden. Vi lægger trådene ud i det layout, der er designet og med de materialer, der er anbefalet og anvendt til hver enkelt sejl”, fortæller Lise-Lotte og fastslår: ”Hvert sejl er helt unikt for os”.
Dagen på Paul Elvstrøms Vej byder også på interessante foredrag, hvis man for eksempel går og drømmer om at krydse Atlanten, eller hvis man savner at blive opdateret på rullesejl eller trimning. ”De erfarne sejlere og sejlrådgivere; Kim Petersen og William Friis-Møller fra Elvstrøm Sails forbereder et par spændende indlæg om henholdsvis forberedelserne til ARC Race henholdsvis Rullesejl og trimning”, slutter Lise-Lotte Møhring Larsen.
Gratis entré
Elvstrøm Sails opfordrer til, at man tilmelder sig arrangementet på elvstromsails.com af hensyn til den praktiske afvikling. Tag familien eller vennerne med lørdag den 18. marts fra kl. 11. Man finder let Elvstrøm Sails ved afkørsel 70 lige ved motorvej E45. Frist for tilmelding er 10. marts.
Paul Elvstrøms Vej 4
6200 Aabenaa