Knut Iversen ny havnefoged i Tuborg Havn

KDYs nye havnefoged i Tuborg Havn bliver sejleren, Knut Iversen, som de tre seneste sæsoner har været havnefoged i Wilders Plads Marina i Christianshavns Kanal.

Knut Iversen starter officielt i det nye job den 1. april, men i perioden indtil da, vil Knut arbejde på timebasis i Tuborg Havn, hvor forberedelserne til sæson 2017 allerede er i fuld gang. Knut afløser Peter Thagaard Olesen, som fratrådte med udgangen af januar, idet han har ønsket at starte egen virksomhed.

Knut Iversens erfaring fra Wilders Plads Marina vil udover den daglige drift være at optimere serviceniveauet for både fastliggere og gæstesejlere i Tuborg Havn, styrke havnens interne og eksterne kommunikation, markedsføre marinaen i relevante medier og havneguides i Danmark og vores nabolande, samt udvikle havnens administrationsprocesser i samarbejde med økonomifunktionen.

Endvidere skal Knut sikre gennemførelsen af flere langsigtede vedligeholdelsesprojekter i de kommende år, dels sikring af havnens elektriske installationer mod ekstreme højvandssituationer, dels sikring af havnens 1,7 km lange spuns via anode-opsætning. Knut bliver også ankermand sammen med KDY’s direktør i samarbejdet mellem KDY og Carlsberg, hvor der arbejdes med et projekt til sikring af Tuborg Havns fremadrettede udvikling. Der arbejdes med en række ideer, heriblandt optimering af pladserne i yderbassinet, optimering af andre pladser samt markedsføring og salg af de sidste anvisningsretter ejet af Carlsberg, ligesom der undersøges muligheder for eventuel alternativ udnyttelse af den inderste del af kanalen.

Knut har gennem de seneste tre år i Wilders Plads Marina været igennem en proces med at optimere serviceniveauet, ligesom han tager en masse erfaringer med sig omkring gæstesejlernes ønsker og behov, idet Wilders Plads Marina på grund af dens unikke placering har stor søgning af gæstesejlere. Endvidere har Knut koordineret løbende vedligeholdelse af kajområder og bolværker, samt udskiftning af pæle bl.a. for at konfigurere nye pladsstørrelser og give en mere effektiv udnyttelse. Disse erfaringer bliver også værdifulde som ny havnefoged i Tuborg Havn.

Knuts erhvervsmæssige karriere har overvejende været indenfor den maritime branche, hvor han arbejdede for Bådnyt i 22 år, heraf 12 som chefredaktør, efterfulgt af en funktion som kommunikationsansvarlig og sekretariatschef for Danboat/Søsportens Brancheforening i tre år. Herefter startede Knut egen virksomhed med fokus på bog- og magasinproduktioner, bl.a. Komma’s Havnelods samt udstillingsaktiviteter i Danmark og Tyskland.

Knut har sejlet siden barnsben, først i Yachtklubben Furesøen og siden i KDY, med hovedvægt på kapsejlads. Fra 1997 til 2001 sad Knut i KDY’s bestyrelse som kapsejladsudvalgsformand. De seneste tre år har han været redaktør af KDY’s 150 års jubilæumsbog. Knut har en del år været engageret i bestyrelsen for Danmarks Museum for Lystsejlads Støtteforening med ansvar for årsskriftet, og er ad hoc projektleder for ”Sejlsport på Peblingesøen”, et samarbejde mellem Søernes Sejlklub og KDY om at skabe sejlerliv igen centralt i København som et tilbud til børn og unge.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen