Elvstrøm Sails melder om flot fremgang og markant øget overskud

Ved udgangen af 2016 kan den danske sejlloft præsentere et regnskab, der når hidtil usete højder. For tredje år i træk leverer virksomheden overskud. Et resultat, der vel at mærke er i en helt anden liga end tidligere. Overskuddet er steget med over 80 % i forhold til sidste regnskabsår. Mens den generelle vækst i industrien anslås til at ligge på et par procent, præsterer virksomheden at øge omsætningen med næsten 10 %.

Direktør, Niels Bjerregaard forklarer; ”En stor del af vores positive udvikling kommer fra et vedholdende fokus på at holde igen på de faste omkostninger, optimere i alle kroge af virksomheden samt løbende tilpasse kapaciteten til efterspørgslen, som i sagens natur er meget sæsonbestemt.”

Med afsæt fra hovedsædet i Aabenraa betjener virksomheden forhandlere og bådværfter over hele Europa. Salgsdirektør, Per Weiskvist uddyber; ”Vi har gennem de sidste år arbejdet uhyre målrettet på at udvide vores forhandlernet i Europa ligesom vi har arbejdet indgående med at optimere vores relationer til vores eksisterende forhandlere og de forskellige bådværfter. Geografisk fordeler vores omsætning sig med cirka 20 % salg i Danmark og 80 % i Europa. I år glæder det os særligt at se, at vores britiske datterselskab har formået at øge aktiviteterne ganske betragteligt med en vækst på 25 %.”

Med udgangen af dette regnskabsår vil man ikke alene finde den stolte krone på det Europæiske marked. 2016 blev samtidig et år præget af markedsekspansion uden for det europæiske kontinent. ”Vi har indgået aftaler med de to første forhandlere på den amerikanske østkyst. Et samarbejde vi forventer os meget af, ikke mindst fordi det er et nyt stort marked, vi har taget hul på. Der er ingen tvivl om, at vi fortsat har et stort potentiale i Europa, men med vores indtrængen i USA har vi fået et nyt spillerum, som kan bidrage til vores fremtidige vækst”, slutter Niels Bjerregaard.

Elvstrøm Sails har ved flere lejligheder sat markante aftryk i året, der er gået. Den brede befolkning fik et kig ind i sejlmageriet gennem ”Kurs mod fjerne kyster”, idet familien Beha fik syet deres flotte 176m2 spiler i Aabenraa.

Inden for sejlsportsverdenen er der sejlet flere flotte præstationer hjem i løbet af året. Til det store ORC verdensmester-skab for større kølbåde, der i år blev afholdt i dansk farvand blev vinderen i Klasse B også båret frem at kronen.

elvstromsails produktion

Geografisk fordeler omsætningen sig med cirka 20 % salg i Danmark og 80 % i Europa. 







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen