Dansk Sejlunions formand: Elvstrøm var forud for sin tid

Dansk Sejlunions formand Hans Natorp hylder Paul Elvstrøm som det største navn i dansk idræt gennem tiderne. Både i kraft af enestående resultater og en ufravigelig insisteren på respekt og fairplay.

"Paul Elvstrøm var forud for sin tid og bidrog til at drive udviklingen af den moderne sejlsport", siger Hans Natorp, Dansk Sejlunions formand, i anledning af Paul Elvstrøms død.

"Paul Elvstrøm var et ikon – ikke kun i dansk idræt, men i sejlsport på verdensplan. Paul satte nye standarder for opfindsomhed, innovation, perfektionisme, træning og vilje til sejr samtidig med, at han var et forbillede i sportsmanship og kammeratskab. Den moderne sejlsport er formet af Paul Elvstrøm – både med helt konkrete opfindelser (bailer, winchblok osv.) og med hans påvirkning af formatet og kulturen omkring kapsejladsen.

elvstrøm trapezdm JR

Paul Elvstrøm har til et tidligere Trapez DM. Stor inspiration for mange sejlere. Arkivfoto: Bådmagasinet.

Mange af de ting, vi i dag ser som nye tiltag i sejlsporten, er noget, som Paul lagde grundidéen til og forudsagde for mange år siden. Han var forud for sin tid og bidrog til at drive udviklingen af den moderne sejlsport.

For dansk sejlsport har Paul Elvstrøm haft uvurderlig betydning. Vores sejlere fra ung til gammel, fra tursejler til elitesejler vil for altid være inspireret af Pauls glæde og finesse ud i sejlsporten.

Hans fire OL-guld og de mange VM- og EM-titler vundet på tværs af adskillige bådklasser vil for altid stå som det håndgribelige vidnesbyrd om Pauls enestående talent og vinderinstinkt.

Side om side med resultaterne står Pauls ufravigelige og karrierelange insisteren på fairplay og respekt mellem konkurrenter. Også her var han kompromisløs. Han sagde det med ordene: "Hvis du i processen med at vinde taber dine konkurrenters respekt, så har du ingenting vundet".

"Vi kan i sejlsporten alle føle os stolte og privilegerede over, at dansk idræts største navn gennem tiderne kom fra netop vores sport" siger Hans Natorp og udtrykker på Dansk Sejlunions vegne:

"Æret være Paul Elvstrøms minde".







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen