Ni årige Mads vandt Mustos konkurrence

Mads Wegener Larsen fra Solbjerg Optimisterne har vundet Mustos 'SailorSearch' konkurrence, hvor sejlere fra hele verden har deltaget. Præmien er foruden sejlertøj for 5.000 pund, at Mads skal være ambassadør for Musto - han bliver naturligvis deres yngste ambassadør nogensinde. Det er kun 2,5 år siden, at Mads startede med at sejle.

Det var egentlig Mads' mor, Charlotte Larsen, der i første omgang så Mustos konkurrence på nettet, det nævnte hun for Mads. Sammen satte de sig ned for at skrive til Musto. Da Mads ikke er så skrap til engelsk endnu, oversatte hans mor, Charlotte, det som han sagde, og de sendte det til Musto. "Vi regnede ikke med at høre mere. Men vi blev kontaktet af Musto og fik at vide, at Mads var blandt de sidste 10 i verden - og altså klar til finalen", fortalte Charlotte Larsen til Bådmagasinet. For en uges tid siden fik de at vide, at Mads var blandt top tre - men Mads Wegener Larsen endte altså med at vinde konkurrence efter, at stemmerne blev talt op den 1. december.

Det er sjovt at være på vandet

Udover at Mads nu bliver Musto ambassador, så kan han se frem til at få trimmet sine sejlegenskaber, da der med i præmien er 1-1 træning med en anden Musto ambassador. Mads Wegener Larsen er allerede nået langt på få år, og meget af det skyldes, at Mads synes det er sjovt at være på vandet. "Jeg tror, at min største bedrift er, at jeg konstant udvikler mine sejlerfærdigheder, men samtidig har det sjovt! Musto er mit favorit sejlermærke, og da jeg kun er ni år gammel og vokser hurtigt, så kunne jeg virkelige godt bruge et sponsorat til at holde mig velklædt", var nogle af ordene som Mads Wegener Larsen skrev i ansøgningen, der nu har båret frugt.

Stort tillykke til Mads.

 







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen