Formandsvalg i Hellerup Sejlklub: Når stormen har lagt sig...

I morgen skal der være generalforsamling i Hellerup Sejlklub, hvor den siddende formand, Jesper Kamp Nielsen, har trække sig fra formandsposten. Jesper har selv begrundet sit valg med, at "Formandsvalget ikke skal ende i mudderkastning", og han ikke ønske at "hænge i fortiden", og han kun ønsker, at Hellerup Sejlklub skal se fremad. To kandidater har meldt sig til formandsposten, så der bliver altså tale om et kampvalg, som vi før har omtalt i artiklen "Storm i Hellerup Sejlklub".

Vi har her på sitet omtalt de to kandidater: Marie Dela Johnsen og Jørgen Svendsen. To meget forskellige kandidater. Allerførst skal det understreges, at Bådmagasinets redaktion ikke har nogen holdning til, hvilken kandidat, der er bedst. Den sag overlader vi naturligvis til medlemmer af Hellerup Sejlklub.

Men, det skal ikke forhindre os i at analysere lidt på situationen i Danmarks nok mest aktive og helt sikkert mest vindende sejlklub. Der rejser sig uundgåeligt nogle spørgsmål i forbindelse med to kandidater, som vi gerne vil dele med Bådmagasinets læsere.

Egen ledelsesprofil?

Marie Dela Johnsen er den nuværende bestyrelses bud på en kommende formand. Det er et godt spørgsmål om, hun vil skabe sin egen formandsprofil. Der er problemer i Hellerup Sejlklub, og det vil kræve en del at få ryddet op i problemerne - både i organisationen og skabe ro blandt flere utilfredse medlemmer.

item image 1479895313 15123211 10155007677258268 986102211395753052 o

Marie Dela Johnsen er kandidat til formandsposten i HS.

Egentlig var det meningen, at Marie Dela Johnsen skulle være Hellerup Sejlklubs nye fundraiser, men den nuværende bestyrelse mener altså, hun er skabt til mere ved at opstille hende som formandskandidat. Marie sejler til daglig i klubbens J/70 både og er ligeledes aktiv 606 sejler. Hvis Marie bliver valgt i morgen, bliver det spændende at se, om hun blot vil være en "marionetdukke" for den siddende bestyrelse - det vil kræve noget at skabe sin egen ledelsesprofil. Selv har Marie udtalt tidligere til Bådmagasinet: "Der skal være plads til alle - både kap- og barsejlere i det fælles rum, klubben giver".

Den anden kandidat, der har meldt sig til formandsposten, er jollesejleren Jørgen Svendsen, der er 52 år gammel. Jørgen Svendsen driver til daglig en række virksomheder - der primært beskæftiger sig med virksomhedsrådgivning. Ydermere har Jørgen Svendsen et af landets tungeste uddannelser med cand. act. med bifag i jura og økonomi, der gør ham til godkendt af Finanstilsynet som ansvarshavende aktuar, særlig sagkyndig i Højeste Ret og ekstern lektor hos CBS.

 DSC0005 low

Jørgen Svendsen er en ivrig jollesejler og kandidat til formandsposten i HS. Foto: Øyvind Bordal.

Jørgen Svendsen stiller op som formand med en række af bestyrelseskandidater bag sig. Dragesejler, Lars Kindt Hendriksen, er talsmands for gruppen, der tæller fire personer. Den 23. november udtalte de på Facebook: "Vi er en flok sejlere, der med Jørgen Svendsen i spidsen har besluttet os for at stille op til bestyrelsen ved den kommende generalforsamling". De fire er: Jørgen Svendsen, Frank Stigborg, Stefan Myralf og Frank Berg. De kommer alle fra de private erhvervsliv.

Alt eller intet tilgang

Lidt utraditionelt har de tre sidstnævnte meddelt, at deres kandidatur kun er til rådighed, hvis Jørgen Svendsen vælges som ny formand for Hellerup Sejlklub. Med andre ord vælger medlemmerne i morgen ikke Jørgen Svendsen som formand, så ønsker Frank Stigborg, Stefan Myralf og Frank Berg ikke at opstille til bestyrelsen.

Hvis Jørgen Svendsen vælges som formand (I følge Hellerup Sejlklubs vedtægter, skal formanden vælges inden bestyrelsen), kommer de tre kandidater i kampvalg om de tre pladser i bestyrelsen. Peter Stephensen Lübeck og Jan Sandberg sidder i bestyrelsen og ønsker at opnå genvalg.

Men det åbne spørgsmål er naturligvis, hvis kun én eller to af Jørgen Svendsens 'drenge' bliver valgt til bestyrelsen. Nedlægger den nyvalgte formand (Jørgen Svendsen) så sit formandskab på generalforsamlingen?

Svaret vil vi naturligvis få i morgen på generalforsamlingen. Lars Kindt Hendriksen udtaler inden generalforsamlingen til Bådmagasinet: "Nu tager vi til generalforsamlingen - lidt lige som en kapsejlads. Vi forbereder os og tager udfordringen op. Det er positivt, at der er så stor interesse - alle vil klubben det bedste. Vi skal bare lige blive enige om kursen til topmærket".

Motivet er ædelt, ifølge Lars Kindt Hendriksen ønsker Jørgen Svendsen gruppen: "Alene at brede søkortet ud, så alle kan se rev og grunde og måske navigere bedre fremover". Selvom Jørgen Svendsen måske ikke bliver valgt i morgen, så repræsenterer gruppen i hvert fald en gruppe utilfredse medlemmer, der har ambitioner om forandring af den nuværende kurs for Hellerup Sejlklub.

Er det muligt at opnå et kompromis?

Marie Dela Johnsen har en ambition om at få en-to personer med fra Jørgen Svendsen gruppen med i den nye bestyrelse. Hvis Marie Dela Johnsen bliver valgt som formand for Hellerup Sejlklub, får hun så den magt, der skal til for at skabe forandringer? - og er hun i virkeligheden villig til at gøre det?

Mere stejlt står Jørgen Svendsen gruppen, der har en ambition om, at det er alt eller intet - dog med intensioner om et bredt samarbejde med flere nøglepersoner i Hellerup Sejlklub. Holdet har nok ikke den største erfaring med frivilligt arbejde i Hellerup Sejlklubs bestyrelseslokale. Men deres erfaringer fra erhvervslivet og andre klubber i Danmark, kan måske skabe de tiltrængte forandringer, udvikling og nye tiltag, som klubben har brug for. Men vil det skabe mere splid i Hellerup Sejlklub?

IMG 1429

Jørgen Svendsen deltager i mange kapsejladser i løbet af en sæson. Nu vil han være formand for Hellerup Sejlklub.

En ting er sikkert, der bliver fuldt hus i morgen i Hellerup Sejlklub. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt til generalforsamlingen. Så vinderen er det hold, som forstår at sende budskabet om betydningen af denne tirsdag aften i Hellerup Sejlklub -  og få lokket så mange af sine tinhængere ned og stemme, og så bliver det rigtig spændende at se, hvem der sidder som formand når stomen har lagt sig.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen